682.948. Så mange ikke-vestlige indvandrere og flygtninge er i årene 2010 til 2015 ankommet til Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Indvandringen er lig med et stort potentiale for at tilføre virksomhederne i de nordiske lande den arbejdskraft, som de efterspørger.
I alle landene arbejdes der med indsatser, som skal sikre, at så mange flygtninge og indvandrere som muligt integreres på arbejdsmarkedet. De tre typiske indsatstyper er virksomhedsrettede indsatser, samtaler og rådgivning med fokus på job samt opkvalificering.
De nordiske lande er sammenlignelige, hvad angår arbejdsmarkedet. Alligevel er deres erfaringer forskellige, med hensyn til hvad der virker bedst, når ikke-vestlige indvandrere og flygtninge skal i job. Det er også muligt at identificere virkemidler, som virker på tværs af landene. Dette policy brief giver både viden om, hvad der virker nationalt, og hvad der virker på tværs af landene