Prissætning af CO2 anses generelt for at være et særdeles effektivt værktøj med henblik på at reducere CO2-udslippet. At prissætte CO2 skaber incitament for brugere og producenter af fossile brændsler til at reducere forbruget og udvikle produkter og processer med et lavt CO2-udslip. Høje klimapolitiske ambitioner kan dog medføre CO2-lækage, hvilket betyder at en unilateral eller regional klimapolitik tilskynder virksomheder til at flytte deres investeringer og produktionsanlæg, og dermed CO2-udslippet, til tredjelande. Rapporten er udarbejdet af Copenhagen Economics på opdrag af Nordisk Ministerråd med henblik på at give et overblik over de industrier som risikerer CO2-lækage i de nordiske lande, og at vurdere det forventede omfang af CO2-lækagen som følge af den unilaterale klimapolitik i de nordiske lande. I rapporten gives også en vurdering af de eksisterende politiske muligheder som kan reducere risikoen for CO2-lækage, såsom fritagelse for energiskat og fritagelse for kvoteforpligtelser i forbindelse med grønne certifikater. I rapporten identificeres de primære årsager til CO2-lækage, herunder energiintensitet, produktdifferentiering, transportudgifter og kapitalintensitet. Analysen viser at virksomheder som eksempelvis producerer papir og cellulosemasse, jern og stål, aluminium, cement, lægemidler, kemikalier og gødning, har den største risiko for CO2-lækage inden for den nordiske produktionssektor.