Denne rapport er udarbejdet ved Center for Samfundsvidenskabelig Miljøforskning (CESAM), Aarhus Universitet, efter en samarbejdsaftale med Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for produkter og affald (PA-gruppen). Rapporten markerer afslutningen af den første del af projektet om de nordiske slutbehandlingsafgifter på affald. Form ålet med forprojektet har været at vurder e resultaterne af eksisterende økonomiske værdisætningsundersøgelser af de samfundsmæssige skadesomkostninger ved affaldsbehandling og af evalueringer af slutbehandlingsafgifterne på affald i de nordiske lande.Rapporten er udarbejdet af cand.oecon. Niels Dengsøe. Forskningsprofessor Mikael Skou Andersen ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har været projektleder og bidraget med mange nyttige kommentarer undervejs. Rapportens forfatter har påtaget sig det faglige og indholdsmæssige ansvar for den endelige udformning af rapporten. Nordisk Ministerråd og repræsentanter i PA-gruppen kan således ikke tages til indtægt for rapportens betragtninger og konklusioner.