Håndbog i To-do: En arbejdsform til samskabelse, lokal handlekraft og bæredygtige løsninger
Responsible organisation
2019 (Danish)Report (Other (popular science, discussion, etc.))
Abstract [da]
Denne håndbog præsenterer To-do, som er en arbejdsform til at skabe nye ideer, netværk og handlinger med henblik på at løse konkrete udfordringer.
Intentionen med To-do er at skabe mødesteder for aktører, som er berørt af og har interesse i at løse en fælles udfordring. Deltagere kan være beboere eller lokalbefolkning, særlige interessegrupper, myndigheder, virksomheder, uddannelsesudbydere, NGO’er, græsrødder, børn, unge, voksne såvel som ældre. Alle kan i princippet deltage, og ideen bag arbejdsformen er, at alle, der er berørt af en given udfordring, har ret til at blive hørt og kan bidrage med deres konkrete erfaringer og ønsker til at skabe bedre og mere robuste løsningsforslag og sikre fælles ejerskab til disse løsninger. Deltagersammensætning skal afspejle dem, der er berørt af udfordringen. Deltagere kan være medlemmer af samme organisation eller virksomhed, hvis det er en intern udfordring, der skal arbejdes med, eller de komme fra forskellige sektorer, hvis udfordringen kalder på et tværsektorielt samarbejde. Det vigtigste er, at man involverer de grupper, udfordringen drejer sig om, og giver dem en stemme. Hvis det for eksempel handler om ensomme ældre, skal de ældre inviteres med, hvis det handler om indretning af fælles grønne områder, skal alle brugere inviteres ind, og hvis det handler om integration af en særlig gruppe, skal denne gruppe inviteres med. To-do arbejdsformen er inspireret af ”fremtidsværkstedstedet”.1 Ligesom fremtidsværkstedet bygger To-do på en bottom-up tilgang, med meget høj deltagerinvolvering og deltageransvar i forhold til at udvikle løsningsideer og nye handlinger. Arbejdsformen har som formål at styrke fællesskab, demokratisk deltagelse og individuel og kollektiv handlekraft.
Håndbogen indeholder vejledning og inspiration til, hvordan man kan arbejde med To-do seminarer, og præsenterer refleksioner og overvejelser, man bør gøre sig, når man planlægger og gennemfører To-do. Arbejdsformen kan videreudvikles og tilpasses forskellige formål, målgrupper og kontekster. Vi håber, at håndbogen vil give inspiration til at mødes på tværs af forskellige sektorer, fag, nationaliteter, overbevisninger og holdninger og gennem dialog og erfaringsdeling styrke tværgående samarbejde og demokratisk deltagelse samt skabe bæredygtige løsninger på fælles udfordringer. Håndbogen er således tænkt som en vejledning og inspiration til at anvende To-do arbejdsformen og gennemføre lokale seminarer om fælles udfordringer, hvor man gennem samskabelse fremmer bæredygtige løsninger, demokratisk deltagelse og dannelse og lokal handlekraft. Målgruppen for håndbogen er derfor alle, der reelt ønsker og har overskud til at invitere andre, med andre perspektiver, viden, erfaringer og ønsker, med i løsningen på en fælles udfordring.
Place, publisher, year, edition, pages
2019.
Keywords [en]
adult education, adult learning, cocreation, facilitation, facilitation method, innovation, innovation method, co-creation, co-creating, sustainable solutions
Keywords [da]
samskabelse, voksnes læring, facilitering, faciliteringsmetode, bæredygtighed, innovation, innovationsværktøj, innovationsmetode, bæredygtige løsninger, arbejdsform
National Category
Educational Sciences
Research subject
Education
Identifiers
URN: urn:nbn:se:norden:org:diva-5724ISBN: 9789527140543 (electronic)OAI: oai:DiVA.org:norden-5724DiVA, id: diva2:1357604
2019-10-042019-10-042019-10-24