Rapporten ”Reduktion af digitale kompetencekløfter og digital eksklusion i de nordiske lande” giver en status på det politiske landskab og konkrete initiativer i Norden, der kan hjælpe med reduktion af digitale kløfter og digital eksklusion.
Rapporten kortlægger, hvilke relevante nordiske policies der findes på digitaliseringsområdet, som direkte eller indirekte har betydning for arbejdet med digitale kløfter og digital eksklusion. Rapporten kortlægger:
- Danmark
- Finland
- Island
- Norge
- Sverige
- De selvstyrende områder (Grønland, Færøerne og Åland).
40 initiativer, der arbejder for at mindske de digitale kløfter
Den nye rapport er tænkt som en desk research og samler eksempler på uddannelsesinitiativer i de nordiske lande med henblik på at fremme den digitale inklusion i samfundet.
I den kortlægning, der er gennemført, er der identificeret 40 initiativer. Indsatsernes karakter adskiller sig især med hensyn til primær målgruppe, og de kan derfor inddeles i følgende tre kategorier:
- Indsatser, der henvender sig direkte til deltagerne
- Indsatser, der henvender sig til vejledere og undervisende personale
- Åbne digitale undervisningsressourcer (OER) og andre centrale ressourcer for undervisningsudbydere
Målgruppen er voksne lærende med begrænsede muligheder for digital læring
Rapporten fokuserer på voksne lærende, som af forskellige årsager kan være særligt frakoblet mulighederne for naturligt at indgå i digital læring.
Rapporten fokuserer på de følgende målgrupper:
- personer med funktionsnedsættelser
- seniorer
- medarbejdere med lav digital kompetence
- personer, der kun har grundskoleuddannelse
- flygtninge og andre indvandrer
- arbejdsløseflygtninge og andre indvandrere
- studerende indenfor voksenuddannelse
2021.
digital inklusion, digitale kompetencer, digital eksklusion, digitale færdigheder, digitalisering