I årtusinder har man i Norden brugt udmarkerne til husdyrgræsning. Græsning påvirker udmarksvegeta-tionen. På et areal, hvor der ikke har græsset dyr i lang tid, æder dyrene først de mest nærende vækster. Det medfører efterhånden, at mindre nærende vækster overtager deres vokseplads. Øges græsningen ud over bæreevnen, får det alvorlige følger - enten overtager næringsfattige/uspiselige vækster udmarken eller den bliver uden vegetation. Med kun næringsfattige og uspiselige vækster bliver resultatet dårligt. Uden vegetation er jorden sårbar over for jord-erosion, og risikoen for at jordbunden tabes for altid er stor. I denne rapport fokuseres på de forskellige tegn landskabet giver, når udmarken bliver brugt til græsning, og hvad man kan gøre for at kunne læse landskabet lidt bedre. Ved at blvie bedre til at læse disse tegn, kan vi bedre regulere vores brug af udmarkens ressourcer, så også kommende generationer kan få glæde af dem.