Denne samlede orientering om Nordisk Ministerråds virksomhed giver en oversigt over aktiviteter og resultater af samarbejdet i 2005. Der gives oplysninger om faglige forhold inden for de enkelte samarbejdsområder og om de tværgående temaer, der i særlig grad påkalder sig interesse. Desuden oplyses på budgetpostniveau om formål, prioriteringer og resultater i 2005. Ministerrådsforslag 2005 og Nordisk råds rekommandationer og spørgsmål til Nordisk Ministerråd samt Ministerrådets svar på disse er gengivet. Beretningen indeholder Nordisk Ministerråds regnskab for 2005 samt en oversigt over de nordiske institutioners regnskaber for 2005 i nøgletal.