EU's Ministerråd vedtog i maj 1999 direktiv 1999/44/EF om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed. Direktivet blev efterfølgende implementeret i de nationale retssystemer. Set ud fra en nordisk synsvinkel indebar direktivet navnlig tre nyskabelser, nemlig indførelsen af en seksmåneders formodningsregel, der har til formål at lette forbrugerens bevisbyrde i sager om mangler, indførelsen af en ret for forbrugeren til i tilfælde af mangler at vælge mellem omlevering og afhjælpning, medmindre den valgte beføjelse findes uforholdsmæssig samt en diretivbestemt toårs reklamationsret. I denne rapport gives en beskrivelse af, hvordan praksis ved de retsanvendende myndigheder i de nordiske lande har udviklet sig i relation til disse regler. Herudover undersøges praksis i relation til opkrævningen af undersøgelsesgebyrer i forbindelse med reklamationer over mangler, idet forbrugeren efter direktivet har krav på gratis afhjælpning. Rapporten viser, at der trods de nu sprogligt næsten enslydende nordiske regler på området, i praksis er ganske store forskelle på, hvordan reglerne fortolkes i de forskellige, nordiske retssystemer. Til sammenligning med opfattelsen af reglerne ved de retsanvendende myndigheder inddrages endelig to empiriske undersøgelser af kendskabet til og forståelsen af reglerne i branchen.