I rapporten diskuteres – med udgangspunkt i erfaringerne med den norske finansaftalelov fra 1999 – behov og muligheder for en lignende finansaftalelovgivning i de øvrige nordiske lande samt fællesnordiske initiativer angående europæisk finansiel forbrugerbeskyttelseslovgivning.I første del af rapporten peges på fordele og ulemper ved sammenhængende sektorspecifik beskyttelseslovgivning bestående af forholdsvis præcise beskyttelsesregler sammenlignet med en retstilstand, hvor reglerne udelukkende eller i vidt omfang beror på generalklausuler/god skik regler og almen kontraktlige principper m.v., der på visse områder suppleres af fragmentarisk sektorspecifik lovgivning.Rapportens anden del angår den europæiske forbrugerbeskyttelse i banksektoren. På grundlag af en oversigtsmæssig gennemgang af den bestående EU- regulering og en kort omtale af de væsentligste EU-initiativer, der er under forberedelse på området, peges på forskellige spørgsmål angående fællesnordiske initiativer med henblik på påvirkning af den EU-retlige finansaftaleregulering i almindelighed og de verserende direktivforslag.