Sammanfattning: 20 – 50 % af patienter indlagt på sygehuse er underernæret eller i risiko for underernæring. 40 % af alle indlagte patienter får ikke dækket det daglige behov for energi og protein og der er evidens for, at sundhedsprofessionelles viden om ernæring til småtspisende patienter er begrænset. 2oo2 blev der udviklet et ernæringsscreeningsredskab, der kan vurderer ernæringstilstanden hos alle patienter indlagt på Sygehus Sønderjylland. Det er således muligt at vurdere patientens ernæringstilstanden og iværksætte en forebyggende ernæringsindsats. Dette vil forårsage en bedring i patientens levevilkår og konsekvenser af underernæring mindskes. Studiets teoretiske kontekst indeholder elementer fra et sundhedsfremmende perspektiv, kvalitets- og implementeringsprocesser og postmodernisme.

Formål: Udvikling og afprøvning af et redskab, der kan vurdere kvaliteten af den sundhedsprofessionelle ernæringsindsats til de småtspisende patienter.

Metode: Der er gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, survey.

Resultat: Det ses ikke, at sundhedsprofessionelle under implementeringsprocessen har fået øget faglig viden på ernæringsområdet til de småtspisende patienter. Der er sket en mindre vidensudvikling i forhold til ernæringsscreeningsredskabet. Fortsat er der usikkerhed i de sundhedsfaglige arbejdsrutiner på ernæringsområdet og det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde er nærmest usynligt. Der ses ikke effekt af ernæringsindsatsen til patienten i denne undersøgelse.

Konklusion: En implementeringsproces af et ernæringsscreeningsredskab tager mere end et år og det er nødvendigt at fortsætte kvalitets- og forbedringsarbejde på ernæringsområdet.Kvalitetsudviklingsarbejde synliggør et sundhedsfagligt indsatsområde. Ønskes derimod at skabe en forankring af den sundhedsfaglige indsats er udfordringen at anvende redskaber fra systemtænkning og forbedringsarbejde. Når sundhedsprofessionelle får mulighed for at udvikle ejerskab og ansvar for implementeringsprocessen, får kvalitetsarbejdet større effekt og bliver attraktivt. Nøglebegreber i fremtidige implementeringsprocesser er kvalitetsudvikling og forandrings arbejde, såvel som fokus på værdibaseret faglig ledelse og igangsættelse af læreprocesser

Abstract: 20 – 50 % of patients are in nutritional risk on admission to hospital. 40 % of the patients do not receive an adequate amount of energy and protein to cover the daily need for nutrition and health professionals knowledge about nutritional needs to underweight patients are limited. In 2002 a nutritional screening tool, which can be used to estimate the nutritional status in all patients admitted to Sygehus Sønderjylland was developed. It is now possible to estimate nutritional status at an early stage and start nutritional treatment with the purpose to avoid under nutrition. This leads to improved life skills for the patient and consequences of under nutrition are limited. The theoretical context of this study contains elements from a health promotion perspective, system thinking, quality- and implementation processes and postmodernism.

Purpose: Developing and testing of a tool that can determine the quality of nutritional treatment and care given by health professionals to undernourished patients.

Method: A quantitative questionnaire, survey, has been carried out.Result: The result of the survey does not provethat health professionals under the implementation process have increased their knowledge about the undernourished patients. In relation to the nutritional screening tool only minimum of improvement in knowledge has been detected as a result of increased documentation. Still the working routines in the nutritional area among health professionals are unclear and the cross-sectional and interdisciplinary co-operation is invisible. The result of this survey does not show any improvement related to the nutritional effect of the undernourished patient.

Conclusion: An implementation process of a nutritional screening tool takes more than one year and it is necessary to continue the quality and improvements in the nutritional area. Quality and managing change will high light a health promoting area. If change in working routines and values among health professionals is wanted, the challenge is to use tools from system thinking and improvement strategies. When health professionals get the opportunity to create ownership and responsibility for an implementation process in a health promoting area, the effect of quality management will become larger and more attractive. Keywords in future implementation processes are quality and managing change as well as focus on value-based management and to start learning processes