Ändra sökning
Avgränsa sökresultatet
1 - 21 av 21
RefereraExporteraLänk till träfflistan
Permanent länk
Referera
Referensformat
  • apa
  • ieee
  • modern-language-association-8th-edition
  • vancouver
  • Annat format
Fler format
Språk
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Annat språk
Fler språk
Utmatningsformat
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf
Träffar per sida
  • 5
  • 10
  • 20
  • 50
  • 100
  • 250
Sortering
  • Standard (Relevans)
  • Författare A-Ö
  • Författare Ö-A
  • Titel A-Ö
  • Titel Ö-A
  • Publikationstyp A-Ö
  • Publikationstyp Ö-A
  • Äldst först
  • Nyast först
  • Skapad (Äldst först)
  • Skapad (Nyast först)
  • Senast uppdaterad (Äldst först)
  • Senast uppdaterad (Nyast först)
  • Disputationsdatum (tidigaste först)
  • Disputationsdatum (senaste först)
  • Standard (Relevans)
  • Författare A-Ö
  • Författare Ö-A
  • Titel A-Ö
  • Titel Ö-A
  • Publikationstyp A-Ö
  • Publikationstyp Ö-A
  • Äldst först
  • Nyast först
  • Skapad (Äldst först)
  • Skapad (Nyast först)
  • Senast uppdaterad (Äldst först)
  • Senast uppdaterad (Nyast först)
  • Disputationsdatum (tidigaste först)
  • Disputationsdatum (senaste först)
Markera
Maxantalet träffar du kan exportera från sökgränssnittet är 250. Vid större uttag använd dig av utsökningar.
  • 1.
    Bladini, Moa
    NIKK.
    Hat och hot på nätet: en kartläggning av den rättsliga regleringen i Norden från ett jämställdhetsperspektiv2017Rapport (Övrigt vetenskapligt)
    Abstract [sv]

    Hur näthat ska stoppas är en aktuell fråga i alla nordiska länder. Men att komma åt förövarna är inte helt enkelt. Ett av problemen är att lagstiftningen på området inte är uppdaterad. Därför har Nordisk information för kunskap om kön (NIKK), på uppdrag av Nordiska ministerrådet, kartlagt den rättsliga regleringen av hat och hot på nätet.

    Rapporten visar att såväl kvinnor som män är utsatta för kränkningar på nätet – i ungefär lika stor utsträckning. Män och kvinnor drabbas dock på olika sätt. När män – särskilt i offentligheten – utsätts för näthat är det oftare fråga om kränkningar med anspelning på yrkesskicklighet och kompetens eller hot om våld. Kvinnor utsätts istället för kränkningar med betydligt större inslag av sexism, sexuella hot och trakasserier som snarare kopplar an till person än profession.

    I hela Norden råder det en osäkerhet kring hur bestämmelserna som omfattar hatbrott ska tillämpas och var gränsen mot yttrandefriheten går, vilket leder till att bestämmelserna inte används i den utsträckning som i teorin är möjligt. Det innebär att det praktiska skyddet är litet för samtliga grupper, och i dagsläget obefintligt för dem som utsätts på grund av kön. Det bör sättas i relation till den forskning som visar att näthat mot kvinnor i stor utsträckning kan kopplas till kön.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download PDF
    Ladda ner (jpg)
    Presentationsbild
  • 2. Halila, Leena
    et al.
    Lankinen, Veronica
    Nilsson, Annika
    Administrativa sanktionsavgifter: En nordisk komparativ studie2018Bok (Övrigt vetenskapligt)
    Abstract [sv]

    Administrativa avgiftspåföljder av straffkaraktär har under de senaste åren stått föremål för ett växande intresse och debatt i de nordiska länderna. Förevarande forskning kartlägger rättsläget gällande sanktionsavgifter i Finland samt Sverige, Norge och Danmark. I forskningen undersöks hur garantier för god förvaltning och rättvis rättegång kan säkerställas i förfaranden som gäller påförande av sanktionsavgift, samt överklagandet av dessa ärenden. I studien jämförs och analyseras dessa europarättsliga krav med de nationellrättsliga, nordiska undersökningar som utförts. Dessutom diskuteras principiella utgångspunkter som ska beaktas vid reglering av sanktionsavgifter. Forskningen har utförts av professor Leena Halila och doktorand Veronica Lankinen vid Juridiska fakulteten, Helsingfors universitet, samt universitetslektor Annika K. Nilsson, vid Juridiska fakulteten, Uppsala universitet.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download PDF
    Ladda ner fulltext (epub)
    Download ePub
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 3.
    Jiang, Junxin
    University of Turku.
    Rightful Resistance through Public Interest Litigation in China2015Ingår i: Asia in Focus: A Nordic journal on Asia by early career researchers, ISSN 2446-0001, nr 1, s. 13-21Artikel i tidskrift (Övrigt vetenskapligt)
    Abstract [en]

    This article discusses the rightful resistance in the form of public interest litigation (PIL) in China from three aspects, including broader public involvement with urbanites at the forefront, challenging the government and state-owned monopolies, and an alternative channel for rights claims and public participation. The paper argues that PIL is a rightful resistance under the authoritarian regime in which Chinese people are making use of the law and judicial system to fight against rights infringement and make their voices heard.

  • 4.
    Lidmo, Johannes
    et al.
    Nordiska ministerrådet, Nordregio.
    Bogason, Ágúst
    Nordiska ministerrådet, Nordregio.
    Turunen, Eeva
    Nordiska ministerrådet, Nordregio.
    The legal framework and national policies for urban greenery and green values in urban areas2020Rapport (Övrigt vetenskapligt)
    Abstract [en]

    In the light of compact city aspirations and commitments in the Nordic Region, it is appropriate that fresh light should also be shed on green values and their application in urban areas. Spatial planning plays a critical role here, determining the use of land. The legal framework, therefore, needs more attention, particularly when comparing different Nordic planning systems involved in developing, preserving and protecting green values in the urban environment. This study examines and compares the five Nordic countries’ planning legislation, and related environmental legislation when it is connected to developing, preserving and protecting green characteristics and qualities in urban areas. It also identifies and briefly describes, the most important national policy/guiding documents and national goals.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    R 2020:3 green legislation
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 5.
    Nordic Genetic Resource Centre, NordGen
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Genressourcecenter (NordGen).
    Access and Rights to Genetic Resources: A Nordic Approach (II)2023Rapport (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    In 2003, the Nordic Council of Ministers issued the report “Access and Rights to Genetic Resources: A Nordic Approach”. Considering the international framework developed on access to genetic resources and benefit sharing from its use, the report and the ministerial follow-up, the Kalmar Declaration, provided a set of recommendations on how the Nordic countries and the Nordic Gene Bank should respond to this development regarding different types of genetic resources.  Since then, several new and relevant international developments have occurred. This has created a need for renewed awareness and new recommendations on the Nordic approach to access and rights to genetic resources by the Nordic countries and The Nordic Genetic Resource Center (NordGen). In this updated report, several new issues are addressed such as for example the digitalization of genetic information and new international agreements like the Nagoya Protocol and the implementation of the International Treaty on Plant Genetic Resources for Food and Agriculture.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    fulltext
    Ladda ner (png)
    preview image
  • 6. Ásgeirsson, Hrafn
    et al.
    Nordal, Salvör
    Reproductive Technology and Surrogacy: A Global Perspective2015Bok (Övrigt vetenskapligt)
    Abstract [en]

    During the past few years, reproductive technology and surrogacy have emerged in a number of European countries as issues of debate. There has been a steady increase in the use of reproductive technology in the Nordic countries, as well as an increase in the use of cross-border medical treatment in order to achieve pregnancy. At the same time, a number of ethical issues have been raised concerning the rights of the participants, including the children. In the fall of 2013, the Nordic Committee on Bioethics organised a conference in Reykjavik that focused on the current situation in the Nordic countries and on the global aspects of reproductive technology and surrogacy, including the market that is emerging in this field. This conference summary highlights the main ethical issues facing researchers, policymakers and practitioners who deal with these issues.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    fulltext
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 7.
    Info Norden – Årsrapport 20192020Bok (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Info Norden är Nordiska ministerrådets informationstjänst för dig som flyttar, arbetar, studerar eller vill starta eget i Norden. Du kan också vända dig till vår informationstjänst om du söker information om nordiska stöd och bidrag eller söker generell information om det nordiska samarbetet: Info Norden finns på plats i alla åtta nordiska länder. Här kan du skaffa dig en överblick över Info Nordens verksamhet under 2019.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download free PDF
    Ladda ner (jpg)
    presentationsbild
  • 8.
    Legislation on biotechnology in the Nordic countries: – an overview 20162016Övrigt (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    The current report is an update of the reports on Legislation onbiotechnology in the Nordic countries published in 2014 and 2015. Given the clear need for such overviews, the Nordic Committee on Bioethics decided to update the tables to reflect recent legal amendments. The aim of this report is to give the reader information on the current status in the different countries and a chance to compare the legal situation.

    Sixteen important areas of biotechnology have been chosen for this overview:

    • Assisted reproduction
    • Preimplantation genetic diagnosis (PGD)
    • Preimplantation genetic screening (PGS)
    • Abortion• Prenatal Diagnosis and/or screening
    • Organ and tissue transplantation
    • Embryo research
    • Cloning
    • Clinical research on humans
    • Human biobanks
    • Ethical committees
    • Genetic testing
    • Advanced therapy medicinal products
    • Genetically modified organisms
    • Animal experimentation
    • Legal status of Council of Europe Biomedicine Conventionand its additional protocols
    Ladda ner fulltext (pdf)
    fulltext
    Ladda ner (png)
    preview image
  • 9.
    Legislation on biotechnology in the Nordic countries: – an overview 20172017Övrigt (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    The current report is an update of the reports on Legislation on biotechnology in the Nordic countries published annually since 2014. Given the clear need for such overviews, the Nordic Committee on Bioethics decided to update the tables to reflect recent legal amendments. The aim of this report is to give the reader information on the current status in the different countries and a chance to compare the legal situation.

    Sixteen important areas of biotechnology have been chosen for this overview:

    • Assisted reproduction
    • Preimplantation genetic diagnosis (PGD)
    • Preimplantation genetic screening (PGS)
    • Abortion
    • Prenatal Diagnosis and/or screening
    • Organ and tissue transplantation
    • Embryo research
    • Cloning
    • Clinical research on humans
    • Human biobanks
    • Ethical committees
    • Genetic testing
    • Advanced therapy medicinal products
    • Genetically modified organisms
    • Animal experimentation
    • Legal status of Council of Europe Biomedicine Convention and its additional protocols
    Ladda ner fulltext (pdf)
    fulltext
    Ladda ner (png)
    preview image
  • 10.
    Nordic co-operation programme for the justice sector 2023-20242023Bok (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    Nordic co-operation on legislative affairs falls under the remit of the justice ministers. It is based on the principles contained in the Helsinki Treaty, the general principles for Nordic co-operation and this programme for co-operation. The strategic priorities for 2023-2024 include the rule of law, a unified legal system and Nordic synergies. In addition, particular attention will also be paid to the prevention of crime and terrorism, both of which are often cross-border in nature.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download free PDF
    Ladda ner (jpg)
    presentationsbild
  • 11.
    Nordic programme for co-operation on legislative affairs 2015-20182015Övrigt (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    Nordic programme for co-operation on legislative affairs

    Nordic co-operation, which involves Denmark, Finland, Iceland, Norway, Sweden, the Faroe Islands, Greenland and Åland, was formalised with the establishment of the Nordic Council in 1952.

    The Helsinki Treaty, signed a decade later in 1962, is the formal legal document that regulates Nordic co-operation. In 1971, the Nordic Council of Ministers was established in order to facilitate co-operation between the governments of Sweden, Denmark, Norway, Iceland, the Faroe Islands, Greenland and Åland. The Helsinki Treaty was most recently amended in 1995.

    Co-operation on legislative affairs is a tool used in the work to promote the common principles shared by the Nordic legal systems, which are based on shared Nordic values. The co-operation is also a tool used in the work on European law and for facilitating the implementation of EU/EEA acts and other international obligations.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    fulltext
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 12.
    Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2015–20182015Övrigt (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren

    Det nordiske samarbejde som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland blev formaliseret med oprettelsen af Nordisk Råd i 1952.

    10 år senere i 1962 underskrev landene Helsingforsaftalen som er det formelle retlige dokument der regulerer det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet for at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og den politiske ledelse på Færøerne, Grønland og Åland. Helsingforsaftalen blev senest justeret i 1995.

    Det retlige samarbejde er et værktøj i arbejdet med at fremme grundlæggende fælles principper i nordisk lovgivning i overensstemmelse med et nordisk værdifællesskab. Samarbejdet er også et værktøj i det europæiske lovgivningsarbejde og ved gennemførelse af EU/EØS retsakter og andre internationale forpligtelser.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    fulltext
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 13.
    Nordisk samarbejdsprogram for justitssektoren 2023-20242023Bok (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Justitssektorens samarbejde varetages af de nordiske justitsministre. Det bygger på principperne i Helsingforsaftalen, de overordnede principper for det nordiske samarbejde og nærværende samarbejdsprogram. De strategiske indsatsområder for de nordiske justitsministres samarbejde i perioden 2023-2024 omfatter sikring af retssikkerheden, nordisk retsenhed og nordisk nytte. Samarbejdet har også et særskilt fokus på forebyggelse af kriminalitet og terror, som ikke sjældent har en grænseoverskridende karakter.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download free PDF
    Ladda ner (jpg)
    presentationsbild
  • 14.
    Norræn samstarfsáætlun á sviði dómsmála 2023-20242023Bok (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [is]

    Samstarfið á sviði dómsmála er í höndum dómsmálaráðherra Norðurlanda. Það byggist á meginreglunum í Helsingforssamningnum, almennum reglum um norrænt samstarf og þeirri samstarfsáætlun sem hér birtist. Stefnumarkandi áherslusviðum í samstarfi norrænu dómsmálaráðherranna árin 2023–2024 er ætlað að tryggja réttaröryggi, einsleitni á réttarsviði Norðurlanda og norrænt notagildi. Samstarfið snýst einnig að verulegu leyti um forvarnir gegn glæpum og hryðjuverkum sem eru ósjaldan þess eðlis að snerta fleiri lönd en eitt.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download free PDF
    Ladda ner (jpg)
    presentationsbild
  • 15.
    Oikeusalan pohjoismainen yhteistyöohjelma 2015–20182015Övrigt (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [fi]

    Oikeusalan pohjoismainen yhteistyöohjelma

    Virallinen pohjoismainen yhteistyö käynnistyi Pohjoismaiden neuvoston perustamisen myötä vuonna 1952. Yhteistyöhön osallistuvat Islanti, Norja, Ruotsi, Suomi ja Tanska sekä Ahvenanmaa, Färsaaret ja Grönlanti.

    Kymmenen vuotta myöhemmin, vuonna 1962, allekirjoitettiin Helsingin sopimus, joka on pohjoismaista yhteistyötä säätelevä virallinen oikeudellinen asiakirja. Vuonna 1971 perustettiin Pohjoismaiden ministerineuvosto Pohjoismaiden hallitusten ja Ahvenanmaan, Färsaarten sekä Grönlannin poliittisen johdon yhteistyöelimeksi. Helsingin sopimusta on muutettu viimeksi vuonna 1995.

    Oikeusyhteistyö on väline, jonka avulla Pohjoismaat voivat yhteisten arvojen pohjalta edistää yhteispohjoismaisia perusperiaatteita lainsäädäntötyössä. Yhteistyö on myös väline Euroopan tason lainsäädäntötyössä ja EU- ja Etasäädösten sekä muiden kansanvälisten velvoitteiden täytäntöönpanossa.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    fulltext
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 16.
    Oikeussektorin pohjoismainen yhteistyöohjelma 2023–20242023Bok (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [fi]

    Oikeussektorin pohjoismaista yhteistyötä johtavat Pohjoismaiden oikeusministerit. Yhteistyö perustuu Helsingin sopimuksen periaatteisiin, pohjoismaisen yhteistyön yleisperiaatteisiin ja kulloinkin voimassa olevaan yhteistyöohjelmaan. Strategiset painopistealueet Pohjoismaiden oikeusministereiden yhteistyössä vuosina 2023–2024 ovat oikeusvarmuuden toteutuminen, Pohjoismaiden lainsäädännön yhdenmukaisuus ja pohjoismainen hyöty. Yhteistyössä keskitytään myös erityisesti rikollisuuden ja terrorismin torjuntaan niiden rajat ylittävän luonteen vuoksi.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download free PDF
    Ladda ner (jpg)
    presentationsbild
  • 17.
    Oikeussektorin yhteistyöohjelma 2019–20222019Övrigt (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download free PDF
    Ladda ner fulltext (epub)
    Download ePub
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 18.
    Samarbejdsprogram for justitssektoren 2019-20222019Övrigt (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Det nordiske samarbejde som omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland blev formaliseret med oprettelsen af Nordisk Råd i 1952. 10 år senere i 1962 underskrev landene Helsingforsaftalen som er det formelle retlige dokument der regulerer det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet for at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og den politiske ledelse på Færøerne, Grønland og Åland. Justitssektorens samarbejde varetages af de nordiske justitsministre. Det bygger på principperne i Helsingforsaftalen, de overordnede principper for det nordiske samarbejde og nærværende samarbejdsprogram. De strategiske indsatsområder for de nordiske justitsministres samarbejde i perioden 2019-2022 omfatter sikring af retssikkerheden, nordisk retsenhed og nordisk nytte. Samarbejdet har også et særskilt fokus på forebyggelse af kriminalitet og terror, som ikke sjældent har en grænseoverskridende karakter.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download free PDF
    Ladda ner fulltext (epub)
    Download ePub
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 19.
    Samstarfsáætlun á löggjafarsviði 2015–20182015Övrigt (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [is]

    Norræn samstarfsáætlun á löggjafarsviði

    Norrænt samstarf Danmerkur, Finnlands, Íslands, Noregs og Svíþjóðar auk Álandseyja, Færeyja og Grænlands hófst formlega með stofnun Norðurlandaráðs 1952.

    Tíu árum síðar árið 1962 undirrituðu löndin Helsingforssamninginn sem norrænt samstarf grundvallast á. Norræna ráðherranefndin (NMR) var stofnuð 1971 en hlutverk hennar er að halda utan um samstarf norrænu ríkisstjórnanna og yfirvalda á Álandseyjum, í Færeyjum og á Grænlandi. Helsingforssamningurinn var síðast endurskoðaður árið 1995.

    Löggjafarsamstarfið er tæki í starfi sem miðar að því að skapa sameiginlegar grundvallarreglur í löggjöf Norðurlandanna í samhljómi við almenn norræn gildi. Samstarfið er einnig tæki í evrópsku löggjafarsamstarfi og við innleiðingu ESB/EES-gerða og annarra alþjóðlegra skuldbindinga.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    fulltext
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 20.
    Samstarfsáætlun á sviði dómsmála 2019–20222019Övrigt (Övrig (populärvetenskap, debatt, mm))
    Abstract [is]

    Norrænt samstarf Danmerkur, Finnlands, Íslands, Noregs og Svíþjóðar auk Álandseyja, Færeyja og Grænlands hófst formlega með stofnun Norðurlandaráðs árið 1952. Tíu árum síðar, árið 1962, undirrituðu löndin Helsingforssamninginn sem er grundvallarskjal í norrænu samstarfi. Norræna ráðherranefndin var stofnuð árið 1971 en hlutverk hennar er að halda utan um samstarf norrænu ríkisstjórnanna og yfirvalda á Álandseyjum, í Færeyjum og á Grænlandi. Samstarfið á sviði dómsmála er í höndum dómsmálaráðherra Norðurlanda. Það byggist á meginreglunum í Helsingforssamningnum, almennum reglum um norrænt samstarf og þeirri samstarfsáætlun sem hér birtist. Stefnumarkandi áherslusviðum í samstarfi norrænu dómsmálaráðherranna árin 2019–2022 er ætlað að tryggja réttaröryggi, einsleitni á réttarsviði Norðurlanda og norrænt notagildi. Samstarfið snýst einnig að verulegu leyti um forvarnir gegn glæpum og hryðjuverkum sem eru ósjaldan þess eðlis að snerta fleiri lönd en eitt.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    Download free PDF
    Ladda ner fulltext (epub)
    Download ePub
    Ladda ner (jpg)
    preview image
  • 21.
    Trafficking in Human Beings: Report from a conference on Identification of victims and criminals – why we do not notice them2014 (uppl. 2014:526)Bok (Övrigt vetenskapligt)
    Abstract [en]

    In the Nordic countries, most of the reported cases of trafficking in human beings today concern women and girls trafficked for sexual exploitation, but experiences from Europe indicate that human trafficking has increased also in farming, household work, construction, and house building, as well as in begging, shoplifting and thefts. The conference Identification of victims and criminals – why we do not notice them on 30–31 May 2013 in Tallinn, Estonia formed the conclusion of a Nordic-Baltic-Northwest Russian cooperation project. Around 80 participants attended the two-day conference to discuss ways of identifying victims and criminals and to find answer to the question of why we do not notice victims or criminals, even though we now have available to us facts, figures, research and knowledge about human trafficking as a part of international organized crime.

    Ladda ner fulltext (pdf)
    fulltext
    Ladda ner (jpg)
    cover
1 - 21 av 21
RefereraExporteraLänk till träfflistan
Permanent länk
Referera
Referensformat
  • apa
  • ieee
  • modern-language-association-8th-edition
  • vancouver
  • Annat format
Fler format
Språk
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Annat språk
Fler språk
Utmatningsformat
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf