Nordisk Ministerråd for Arbejdsliv (MR-A) vil i perioden 2025-2030 prioritere indsatser, der fremmer gode arbejdsvilkår og ligestilling, øger beskæftigelsesfrekvensen og styrker arbejdslivets omstillingsparathed og konkurrenceevne.
Grøn omstilling kræver investeringer og transition, mens demografiske ændringer understreger behovet for tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft. Digitalisering og ny teknologi skaber både muligheder og behov for omstilling og kompetenceudvikling. Norden har haft et fælles arbejdsmarked i over 70 år og skal bruge sit unikke fællesskab til at finde bæredygtige løsninger.