Dette er en guide, som giver viden om gode metoder, værktøjer og tiltag, der kan få indvandrerkvinder i arbejde. Guiden er rettet mod fagpersoner og mellemledere på kommunalt og statsligt niveau, som arbejder med arbejdsinkludering af kvinder med indvandrerbaggrund. Guiden baserer sig på en række publikationer, som handler om erfaringer med arbejdsrettet indsats for indvandrerkvinder, som ud fra en række kriterier opfylder metodiske krav. Guiden har fokus på helhedsorienterede og arbejdsrettede indsatser.