De nordiske pensionssystemer fungerer godt nationalt, men er ikke udviklet til et arbejdsliv, der strækker sig over flere lande. Når pensionen krydser grænser, opstår der hindringer, som skaber usikkerhed og økonomiske tab for mobile borgere. Analysen viser, at de ofte får dårligere vilkår end personer med et rent nationalt arbejdsliv – blandt andet på grund af manglende overblik, forskellige regler for udbetaling og beskatning samt store forskelle i systemernes struktur og administration. I praksis ender borgeren med selv at skulle koordinere mellem myndigheder og pensionsaktører i flere lande. Samtidig mangler der fælles nordisk statistik over grænseoverskridende pensionsrettigheder, hvilket gør det svært at vurdere problemets omfang og udvikling. Manglen på data bliver dermed en strukturel barriere i sig selv.