Endre søk
Begrens søket
1 - 39 of 39
RefereraExporteraLink til resultatlisten
Permanent link
Referera
Referensformat
  • apa
  • ieee
  • modern-language-association-8th-edition
  • vancouver
  • Annet format
Fler format
Språk
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Annet språk
Fler språk
Utmatningsformat
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf
Treff pr side
  • 5
  • 10
  • 20
  • 50
  • 100
  • 250
Sortering
  • Standard (Relevans)
  • Forfatter A-Ø
  • Forfatter Ø-A
  • Tittel A-Ø
  • Tittel Ø-A
  • Type publikasjon A-Ø
  • Type publikasjon Ø-A
  • Eldste først
  • Nyeste først
  • Skapad (Eldste først)
  • Skapad (Nyeste først)
  • Senast uppdaterad (Eldste først)
  • Senast uppdaterad (Nyeste først)
  • Disputationsdatum (tidligste først)
  • Disputationsdatum (siste først)
  • Standard (Relevans)
  • Forfatter A-Ø
  • Forfatter Ø-A
  • Tittel A-Ø
  • Tittel Ø-A
  • Type publikasjon A-Ø
  • Type publikasjon Ø-A
  • Eldste først
  • Nyeste først
  • Skapad (Eldste først)
  • Skapad (Nyeste først)
  • Senast uppdaterad (Eldste først)
  • Senast uppdaterad (Nyeste først)
  • Disputationsdatum (tidligste først)
  • Disputationsdatum (siste først)
Merk
Maxantalet träffar du kan exportera från sökgränssnittet är 250. Vid större uttag använd dig av utsökningar.
  • 1. Andersson, Per
    et al.
    Halttunen, Timo
    Nistrup, Ulla
    Quality in Validation of Prior Learning: Experiences from Work with the Nordic Model for Quality in Validation of Prior Learning2018Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    Validation has become a central element in educational policies around the world. In the Nordic countries validation has been practiced especially in the vocational education and training sector (VET) for the past 15–20 years.

    This report explores the question of quality in validation, first by introducing the concept in general and secondly in detail by describing the Nordic Model for quality in validation. The researchers were testing the Model in VET institutions in a project coordinated by the Nordic Network on Adult Learning (NVL). Findings from the interactive research are presented from a sample of three colleges situated in Denmark, Finland and Sweden. The Nordic Model can be seen as a structured way to assess the current situation in validation at an institutional level and to identify areas of development. The research does not focus on the quality itself, but on the process of quality work and the process in the cases. In conclusion, the work with the cases speaks for the usefulness of the Nordic Quality Model for validation as a comprehensive structure for developing the validation system in vocational education and training.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (jpg)
    preview image
  • 2. Anthony, Susanne
    et al.
    Gígja Guðmundsdóttir, Arnheiður
    Kuokkanen, Marjut
    Skoglöf, Maria
    Størset, Hanne
    Valgeirsdóttir, Halla
    Sandell, Svante
    Basic digital skills for adults in the Nordic countries2020Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Rapporten ger en bild av den nordiska situationen när det gäller grundläggande digitala färdigheter och summerar gemensamma möjligheter och utmaningar i en nordisk SWOT-analys. Utifrån analysen formuleras ett antal rekommendationer som riktar sig till policynivån i de nordiska länderna och följs av ett antal lärande exempel från samtliga länder.

    Rapporten har tagits fram av Nätverket för grundläggande färdigheter i Nordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande (NVL) med representanter från Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige.

    Grundläggande digitala färdigheter är något som varje vuxen individ behöver rustas med för att aktivt kunna delta i samhälls-, vardags- och arbetslivet och har idag en stor aktualitet i samtliga nordiska länder. Inte minst med tanke på att individer alltmer behöver ta del av det livslånga lärandet i en snabbt föränderlig värld där teknikutvecklingen går snabbt och även påverkar arbetsmarknad. Dessa färdigheter har också en koppling till både grundläggande läs-, skriv- och räknefärdigheter vilket gör att det finns en inneboende komplexitet i området.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    image
  • 3. Arnason, Hrobjartur
    et al.
    Creelman, Alastair
    Eklund, Carola
    Grubbe, Jørgen
    Hansen, Deirdre
    Utdanningstiltak: Bærekraft oglangtidseffekterfor enkeltmenneskerog samfunn2019Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [no]

    Utdanningstiltak – bærekraft og langtidseffekter

    Hvordan får de som bor langt fra utdanningsinstitusjoner tilgang til utdanning? I denne rapporten fortelles det om femten ulike tiltak og prosjekter i Norden, hvor utdanningstilbudene er organisert slik at deltakerne kan utdanne og videreutdanne seg der de bor. For hvert av casene er det vurdert tre sider ved tiltaket: bærekraft - suksessfaktorer - utfordringer. På grunnlag av dette har prosjektgruppen som står bak rapporten trukket noen konklusjoner, som også er et godt grunnlag for videre diskusjon. Prosjektgruppen gir uttrykk for håp om at diskusjonen kan bidra til økt satsing på voksnes læring og desentraliserte utdanningstiltak.

    En av konklusjonene sier at «engasjement og forpliktelse fra virksomheter, utdanningsinstitusjoner, næringsråd, regionråd, lokale og regionale myndigheter, borgere og andre aktører er en forutsetning for suksess». En neste konklusjon viser til at lokale møtesteder, så som læringssentre, studiesentre og konsulenter (læringsambassadører) er viktige og nødvendige aktører i arbeidet med utdanning.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
  • 4. Arnason, Hrobjartur
    et al.
    Creelman, Alastair
    Eklund, Carola
    Grubbe, Jørgen
    Hansen, Deirdre
    Slåtto, Torhild
    Utdanningstiltak: Bærekraft og langtidseffekterfor enkeltmennesker og samfunn2019Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [no]

    Hvordan får de som bor langt fra utdanningsinstitusjoner tilgang til utdanning? I denne rapporten fortelles det om femten ulike tiltak og prosjekter i Norden, hvor utdanningstilbudene er organisert slik at deltakerne kan utdanne og videreutdanne seg der de bor. For hvert av casene er det vurdert tre sider ved tiltaket: bærekraft - suksessfaktorer - utfordringer. På grunnlag av dette har prosjektgruppen som står bak rapporten trukket noen konklusjoner, som også er et godt grunnlag for videre diskusjon. Prosjektgruppen gir uttrykk for håp om at diskusjonen kan bidra til økt satsing på voksnes læring og desentraliserte utdanningstiltak.

    En av konklusjonene sier at «engasjement og forpliktelse fra virksomheter, utdanningsinstitusjoner, næringsråd, regionråd, lokale og regionale myndigheter, borgere og andre aktører er en forutsetning for suksess». En neste konklusjon viser til at lokale møtesteder, så som læringssentre, studiesentre og konsulenter (læringsambassadører) er viktige og nødvendige aktører i arbeidet med utdanning.

    Download (jpg)
    image
  • 5.
    Beckman, Marja
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Få vardagen att fungera för alla: 10 reportage om grundläggande färdigheter i Norden2022Annet (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Hur når vi målgruppen i behov av grundläggande digitala färdigheter? Den nya publikationen ”Få vardagen att fungera för alla” består av en samling reportage om verksamheter och projekt som har lyckats nå ut till individer med svaga grundläggande färdigheter.

    Publikationen "Få vardagen att fungera för alla - 10 reportage om grundläggande färdigheter i Norden" består av en samling reportage om verksamheter och projekt i de nordiska länderna som har lyckats nå ut till individer med svaga grundläggande färdigheter i allmänhet och digitala färdigheter i synnerhet. Syftet med reportagen är att sprida kunskaper och erfarenheter samt att inspirera och lära av andra.

    Några av frågorna som ställdes inför intervjuerna var:

    •    Hur når vi målgruppen i behov av grundläggande digitala färdigheter?

    •    Hur arbetar man med motiverande insatser? Och hur motiverar man eleven till att slutföra sina studier?

    •    Vilka verktyg använder vi för att stötta eleven i förberedelser, i att välja studier, att planera för studier samt i att genomföra och slutföra sina studier?

    •    Hur arbetar vi med anpassning och tillgänglighet?

    Bakgrund till publikationen

    I januari 2020 publicerade NVL:s nätverk för grundläggande färdigheter rapporten Basic digital skills for adults in the Nordic countries – how can we turn challenges into opportunities?.

    Rapporten visar att de nordiska länderna ligger i framkant när det gäller digitalisering, men att ett stort antal vuxna i Norden fortfarande har låga grundläggande färdigheter inom flera områden. Att ha svaga grundläggande läs-, skriv- och räknefärdigheter kan också bli ett stort hinder i såväl vardags- som arbets- och samhällsliv.

    Dessa individer riskerar att hamna utanför samhällets trygghetssystem. Rapporten visar också att det är svårt att nå ut till den här målgruppen.

    Drygt ett år efter att rapporten släppts drabbades världen av covid-19-pandemin och stora delar av samhället stängdes ner. Såväl lärares som studenters digitala färdigheter prövades ”den hårda vägen”: ofta fanns inget annat val än att försöka undervisa digitalt.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (png)
    image
  • 6.
    Buhl, Mie
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Kårstein, Asbjørn
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    The role of lifelong learning for inclusion ­in the digital transformation: Work life of tomorrow2023Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    In the period 2021–2022, the NVL Digital – Working Life network has had a focus on digitalisation in small and medium-sized enterprises (SMEs), and an interest in how new digital competences come to emerge in the manufacturing industries, with a focus on the skilled and unskilled employee. With this report's findings and recommendations for policy and practice, the network contributes to improving Nordic companies' participation in digital transformation. The project explores the ways in which digitalisation is unfolding and organising working life, and how new learning practices can meet new opportunities and challenges.

    The project is conducted as design-based research. This means that the project has generated a knowledge contribution in the form of recommendations and that the project has designed a solution in the form of a mock-up for a dialogue tool described in the report. Furthermore, design-based research implies that the project is collaborative and that stakeholders related to SMEs in the manufacturing industry – i.e. employees, managers, and representatives of organisations through networks and reference groups – have been involved in and contributed to the different phases of the project. Finally, design-based research involves developing and testing a design proposal to contribute to solutions for – in this case – the development of digital competences related to digital transformation.

    The main finding of the research project is that any digital transformation process shapes and is shaped by the concrete organisational practices of which it is a part.This means that the transformation is influenced by many factors that unfold empirically. In the present project, this unfolds in the form of identified paradoxes, particular narratives and changing understandings of hierarchy, among other things. Furthermore, another of the research project's findings is that digital technologies are just one of several actors helping to reorganise work and change the role and thus the professional identity of individual employees. Therefore, learning initiatives cannot only prioritise digital upskilling in digital competence development but must also involve professional experiences and insights possessed by the individual employee as a resource in the transformation. In this way, the project also contributes to pushing the boundaries of what it means to develop competences in digital transformation. Thus, competence development is also about how to get employees more involved in development and about the implications on, for example, professional identity, forms of collaboration, etc.

    The dialogue tool developed by the project team will therefore contribute enabling enterprises to better understand some of these local implications of digital transformation and, on this basis, develop strategies for ongoing development of digital competences. This potentially creates a breeding ground for more innovation and growth, as well as creating more opportunities for participation that can have a beneficial impact on employee well-being.

    Below are five recommendations that are the result of the research and developed through collaboration and dialogue with the NVL Digital – Working Life network during 2022. The five recommendations are presented in an order that addresses a policy and/or practice level, respectively. The first two recommendations address a policy and practice level pointing to the framework for companies' digital transformation. The remaining three recommendations point to concrete actions that can be taken in practice

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    cover
  • 7.
    Buhl, Mie
    et al.
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Dille, Maria Hvid Bech
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Kårstein, Asbjørn
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Livslang lærings rolle i den digitale transformation: Hard to reach citizens2022Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    In 2020–2022, a research project was conducted that aimed at identifying extant Nordic challenges and contribute to the development of joint Nordic solutions that support learning for everyone in an increasing digital society.

    Concretely, this entails solutions that support the development of digital competences of adults with a special emphasis on citizens that are hard to reach. The project has been inspired by design-based research (DBR) which means that it contributes to theory through the production of recommendations for policymakers and practitioners involved in work that concerns digital inclusion as well as toolkit for conversation. The toolkit is accessible on the website NVL Digital (insert link). Furthermore, working with inspiration from DBR also means to work collaboratively with different stakeholders – throughout all the research phases. In the current project, these include citizens, professionals, middle and senior managers within the public sector as well as the civil society, but also members of the network NVL Digital.

    Below, you will find the beforementioned recommendations, that materialized as a result of the research process throughout the year of 2021. The recommendations are presented in sequence addressing respectively a macro- (society), meso- (organization) and micro-perspective (individual/group).

    The first two recommendations primarily address the macro-level, illustrating ways of conceptualizing the citizens’ encounter with a digital society. The third recommendation targets the meso-level and organizational prioritizations framing the collaborations with the citizens. Recommendation four and five address the micro-level, and thus the interactions between citizens and professionals in their collaborations around digital inclusion.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    cover
  • 8.
    Buhl, Mie
    et al.
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Hvid Dille, Maria
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Kårstein, Asbjørn
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Morgendagens arbeidsliv i den digitale omstilling2023Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Netværket NVL Digital – arbejdsliv har i perioden 2021–2022 haft fokus pådigitalisering i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i produktionsindustrien, samt på hvordan konturerne af et nyt udfordringsbillede for kompetenceudvikling tegner sig for den faglærte og ufaglærte medarbejder. Med indeværende rapports fund og anbefalinger til policy og praksis bidrager netværket til at bedre nordiske virksomheders deltagelse i den digitale omstilling. Projektet undersøger dels, påhvilke måder digitaliseringen udfolder og organiserer arbejdslivet, dels hvordan nye læringspraksisser kan imødekomme nye muligheder og udfordringer.

    Projektet er gennemført som design-based research. Dette indebærer, at projektet har genereret et vidensbidrag om projektets fokusområde i form af anbefalinger, og at projektet har designet en løsning i form af et mock-up til et dialogværktøj, der er beskrevet i rapporten. Endvidere indebærer design-based research, at projektet er kollaborativt, og at interessenter med tilknytning til SMV’er i produktionsindustrien – det vil sige medarbejdere, ledere og repræsentanter for organisationer gennem netværk og referencegruppe – har været involveret i og bidraget til projektets forskellige faser. Endelig indebærer design-based research, at der udvikles og testes et designforslag med henblik på at bidrage til løsninger for kompetenceudvikling i relation til digital omstilling.

    Forskningsprojektets primære fund er, at enhver digital omstillingsproces former og formes af de konkrete organisatoriske praksisser, den er en del af. Det betyder, at omstillingen er påvirket af mange forhold, som udfolder sig i praksis. I indeværende projekt udfolder dette sig blandt andet i form af identificerede paradokser, særlige narrativer og ændrede hierarkiforståelser. Et andet af forskningsprojektets fund er, at digitale teknologier blot er en blandt flere faktorer, der er med til at forandre arbejdet og rykke ved den enkelte medarbejders funktion, rolle og dermed også faglige identitet. Derfor kan læringsinitiativer ikke alene tage et digitalt udgangspunkt i digital kompetenceudvikling, men må involvere faglige erfaringer og indsigter, som den enkelte medarbejder er i besiddelse af, som en ressource i omstillingen. På denne måde bidrager projektet også til at skubbe til grænserne for, hvad det vil sige at kompetenceudvikle sig i den digitale omstilling.Kompetenceudvikling kommer nemlig også til at handle om, hvordan man fx fårmedarbejdere mere med i en udvikling, og hvilke følgevirkninger en omstilling har på fx den faglige identitet, samarbejdsformer mv.

    Projektets udviklede dialogværktøj skal derfor bidrage til at gøre virksomheder i stand til bedre at forstå nogle af disse lokale følgevirkninger ved digital omstilling og på baggrund heraf udvikle strategier for den fortløbende kompetenceudvikling. Det skaber potentielt grobund for mere innovation og vækst, ligesom det skaber flere deltagelsesmuligheder, der kan have en gunstig indvirkning på trivslen blandt medarbejderne.

    I nedenstående følger fem anbefalinger, som er resultatet af forskningen og udviklet gennem samarbejde og dialog med netværket NVL Digital – arbejdsliv i løbet af 2022. De fem anbefalinger adresserer henholdsvis et policy- og/eller et praksisniveau. De første to anbefalinger henvender sig til et policy- og praksisniveau, der peger på rammerne for virksomheders digitale omstilling. De resterende tre anbefalinger peger på konkrete tiltag, der kan iværksættes i praksis.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    cover
  • 9. Green, Ingegerd
    et al.
    Skjerve, Tormod
    Kompetens ur ett arbetslivsperspektiv2017Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Rapporten som NVL-nätverket Kompetens ur ett arbetslivsperspektiv har tagit fram lyfter fram viktiga strategiska frågor, som hjälper till att vidareutveckla bra övergångar mellan utbildning och arbetsliv samt mobilitet i arbetslivet. Detta hjälper  till att implementera MR-U:s program «Kvalitet og relevans i uddannelse og forskning».

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
  • 10. Hansen, Julianna Deirdre
    IKT og vejledning: Model og anbefalinger fore-vejledning i de nordiskeselvstyrende regioner:Grønland, Færøerne og Åland2019Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Rapporten bygger på 4 års samarbejde i arbejdsgruppen ”IKT og vejledning” i Nordisk Netværk for Voksnes Læring med repræsentanter fra de selvstyrende regioner Grønland, Færøerne og Åland. Samarbejdet har lagt op til, at de tre selvstyrende regioner har udviklet en bæredygtig lokal strategi og politikker for at etablere “e-vejledning” med formålet at nå alle voksne med professionel livslang vejledning med særligt fokus på voksnes læring.

    Etableringen af e-vejledning har stor betydning for opretholdelsen af social retfærdighed blandt borgerne, og livslang vejledning har stor betydning for den meget globalt bevidste befolkning i regionerne, som har flere generationers erfaringer med at flytte til nabolande for at få arbejde og uddannelse.

    Samarbejdet i den nordiske arbejdsgruppe IKT og vejledning har dannet basis for den grundlæggende praktiske viden om behovet for en strategi for voksenvejledning og hvordan professionel e-vejledning struktureres, implementeres og forankres som velfærdstjeneste med internationale standarder.

    I det lokale samarbejde har gruppemedlemmerne været i dialog med alle de instanser, som kan tænkes at skulle være med i implementeringen af e-vejledning i regionen. Rapportens målgruppe er politikere og ministerier i de selvstyrende regioner.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    preview image
  • 11. Holm, Tove
    et al.
    Paaby, Kirsten
    Sannum, Miriam
    Stavlund, Ellen
    Wilson, Caitlin
    The new nordic education for sustainability: Inspiration from an innovative course in further adult education2017Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [no]

    The network has for several years worked actively on finding good education methods for sustainable development with adults as a target group. Actors and organisations working with adult learning in different sectors meet and inspire each other across the sectors of education, institutions, organizations and age groups towards a good and sustainable community.

    In collaboration with NVL and the Nordic Council of Ministers, a Nordic project group was given an opportunity to start two courses promoting sustainable development. The first was a pilot project (2014/15), and was followed by a course (2016), where the pilot’s experience was implemented.

    In this publication, you can read about the course program, the participants’ experiences, the evaluation of the program, and be inspired by learning examples delivered by the course participants.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
  • 12.
    Husted, Bodil
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Policy Brief on Quality invalidation of prior learningin the Nordicregion2021Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    This Policy Brief highlights ten years of the validation network’s development work around the issue of quality in validation of prior learning, including the most recent web-based set of evaluation tools for policy makers as well as practitioners. It also takes a look at the current situation in the Nordic region, pinpointing the most prevalent strengths, weaknesses, opportunities as well as threats in terms of validation. The network has laid out a set of practical recommendations for future action, including expanding high-quality validation practices from formal learning towards working life and non-formal and informal settings

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (jpg)
    preview image
  • 13. Kondrup, Sissel
    et al.
    Marquard, Maria
    Vetterlain, Laila
    To-Do: A Way of Integrating the Newcomers?2017Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    The purpose of To-Do Seminars was to bring together different stakeholders who are all concerned about and can contribute to local integration efforts.

    Participants must jointly identify what barriers exist to integrate the newcomers in the community and what visions they have for the ideal integration efforts.

    Based on the visions, participants work on developing and formulating activities and initiatives that can be initiated and implemented by one or more of the participating stakeholders in order to ensure good integration into the community.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF in english
  • 14. Lahdenperä, Pirjo
    et al.
    Marquard, Maria
    Handbok: Lärandecirklar i nordisk kontext2019Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Handboken innehåller vägledning och inspiration till hur man kan arbeta med cirkelarbetsformen. Den presenterar reflektioner och funderingar, som deltagarna och facilitatorerna kan ta ställning till när man vill sätta igång och genomföra lärandecirkelarbete i egen kontext.

    Intentionen med lärande cirklar är att skapa en ram för att cirkeldeltagare i en samskapande läroprocess ska kunna utveckla ny kunskap och nya handlingsmöjligheter i förhållande till aktuella utmaningar och teman.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (jpg)
    preview image
  • 15. Lahdenperä, Pirjo
    et al.
    Marquard, Maria
    Handbok: Lärandecirklar i nordisk kontext2019Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Handboken innehåller vägledning och inspiration till hur man kan arbeta med cirkelarbetsformen. Den presenterar reflektioner och funderingar, som deltagarna och facilitatorerna kan ta ställning till när man vill sätta igång och genomföra lärandecirkelarbete i egen kontext.

    Intentionen med lärande cirklar är att skapa en ram för att cirkeldeltagare i en samskapande läroprocess ska kunna utveckla ny kunskap och nya handlingsmöjligheter i förhållande till aktuella utmaningar och teman.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    preview image
  • 16.
    Lárusdóttir, Fjóla María
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Samordning av vägledningen i de nordiska länderna: Status i Norge och Åland 20202020Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Sammanfattning av Norge och Åland

    Under den tvåårsperiod som har gått sedan översiktsrapporten blev skriven har

    utvecklingen i Norge och på Åland varit betydande även om den skett på olika sätt.

     

    Norge har upprättat nationella mål för vägledning som ingår i större planer, medan Åland har öppnat en vägledningscentral genom ett pilotprojekt. Valet av tillvägagångssätt har påverkats av det sammanhang som Norge och Åland befinner sig i vilket givit ett ökat samarbete, mer samverkan och fört utvecklingen närmare samordning. Norge har byggt upp en nationell kompetanse-strategi genom samordning där utveckling av vägledning i landet styrs av ett översiktligt organ (Kompetanse Norge) genom samordning och samverkan med fylkena men i samarbete med organisationer som redan arbetar med vägledning. Åland har fokuserat på att bygga upp ett vägledningscenter med satsning på samarbete och samverkan genom stöd från landsskapsregeringen. Det är viktigt att dessa två metoder eller utgångspunkter används systematiskt tillsammans så att praktisk erfarenhet från fältet kan tas tillvara och samtidigt ge stöd till en samordnande utveckling.

    Det verkar inte finnas oöverkomliga hinder att arbeta med vägledningsfrågor på en samarbets- och samverkansnivå, men om tydliga mål för det arbetet inte är samtidigt satta på en samordningsnivå finns det risk för att arbetet blir mer informellt och möjligtvis också beroende på faktorer i omgivningen som inte alltid är konstanta (t.ex. finansiering, de enskilda experternas intresse och de nätverk som de har tillgång till). Detta kan påverka kvalitén och riktningen på den vägledning som erbjuds målgrupper med olika behov.

    I teorin kan det se lätt ut att ta ett helhetsgrepp om vägledningsfrågorna och planera för en samordning, särskilt på en liten plats som Åland, men det har visat sig vara en utmaning.

    - En samordning kräver till exempel så omfattande åtgärder som en lagändring. Tid måste också avsättas för att förankra och implementera mål och riktlinjer hos alla deltagande parter på flera nivåer. Trots utmaningarna är rekommendationen att komma till en samordning eftersom det utan samordning finns risk att man inte får till den framtidsutveckling och långsiktiga permanenta lösning som behövs för att lyfta vägledningen till en ny nivå. Det är också viktigt att en samordning bygger på erfarenheter från praktiken och att den fokuserar på hållbarhet och kvalitet av vägledning för att komma till nytta för olika målgrupper i samhället.

    Det nordiska samarbetet fortsätter genom NVL nätverket för vägledning. År 2020 kommer en ny uppdatering där Sverige och Danmark beskriver sin utveckling inom vägledning under de sista åren. Informationsinsamlingen för uppdateringen bygger på dialog med sakkunniga i länderna och de självstyrande områdena och kan förhoppningsvis påverka, genom informationsspridning, utveckling av vägledning i de nordiska länderna. Resultaten skall rapporteras år 2021.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    image
  • 17. Marquard, Maria
    et al.
    Kondrup, Sissel
    Håndbog i To-do: En arbejdsform til samskabelse, lokal handlekraft og bæredygtige løsninger2019Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Denne håndbog præsenterer To-do, som er en arbejdsform til at skabe nye ideer, netværk og handlinger med henblik på at løse konkrete udfordringer.

    Intentionen med To-do er at skabe mødesteder for aktører, som er berørt af og har interesse i at løse en fælles udfordring. Deltagere kan være beboere eller lokalbefolkning, særlige interessegrupper, myndigheder, virksomheder, uddannelsesudbydere, NGO’er, græsrødder, børn, unge, voksne såvel som ældre. Alle kan i princippet deltage, og ideen bag arbejdsformen er, at alle, der er berørt af en given udfordring, har ret til at blive hørt og kan bidrage med deres konkrete erfaringer og ønsker til at skabe bedre og mere robuste løsningsforslag og sikre fælles ejerskab til disse løsninger. Deltagersammensætning skal afspejle dem, der er berørt af udfordringen. Deltagere kan være medlemmer af samme organisation eller virksomhed, hvis det er en intern udfordring, der skal arbejdes med, eller de komme fra forskellige sektorer, hvis udfordringen kalder på et tværsektorielt samarbejde. Det vigtigste er, at man involverer de grupper, udfordringen drejer sig om, og giver dem en stemme. Hvis det for eksempel handler om ensomme ældre, skal de ældre inviteres med, hvis det handler om indretning af fælles grønne områder, skal alle brugere inviteres ind, og hvis det handler om integration af en særlig gruppe, skal denne gruppe inviteres med. To-do arbejdsformen er inspireret af ”fremtidsværkstedstedet”.1 Ligesom fremtidsværkstedet bygger To-do på en bottom-up tilgang, med meget høj deltagerinvolvering og deltageransvar i forhold til at udvikle løsningsideer og nye handlinger. Arbejdsformen har som formål at styrke fællesskab, demokratisk deltagelse og individuel og kollektiv handlekraft.

    Håndbogen indeholder vejledning og inspiration til, hvordan man kan arbejde med To-do seminarer, og præsenterer refleksioner og overvejelser, man bør gøre sig, når man planlægger og gennemfører To-do. Arbejdsformen kan videreudvikles og tilpasses forskellige formål, målgrupper og kontekster. Vi håber, at håndbogen vil give inspiration til at mødes på tværs af forskellige sektorer, fag, nationaliteter, overbevisninger og holdninger og gennem dialog og erfaringsdeling styrke tværgående samarbejde og demokratisk deltagelse samt skabe bæredygtige løsninger på fælles udfordringer. Håndbogen er således tænkt som en vejledning og inspiration til at anvende To-do arbejdsformen og gennemføre lokale seminarer om fælles udfordringer, hvor man gennem samskabelse fremmer bæredygtige løsninger, demokratisk deltagelse og dannelse og lokal handlekraft. Målgruppen for håndbogen er derfor alle, der reelt ønsker og har overskud til at invitere andre, med andre perspektiver, viden, erfaringer og ønsker, med i løsningen på en fælles udfordring.

    Fulltekst (pdf)
    Download free pdf
    Download (jpg)
    cover
  • 18. Marquard, Maria
    et al.
    Kondrup, Sissel
    Vetterlain, Laila
    To-Do: En vej til integration af nyankomne?2017Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    ”Att göra” /”To-Do”-metodiken (inspirerat av modellen ”framtidsverkstad”) har satt alla lokala aktörer – medborgare, myndigheter, utbildningsanordnare, företagare och nyanlända flyktingar – i centrum av själva utvecklingsarbetet. Arbetssättet är särskilt relevant för arbetet med integration och demokratiskt deltagande. De genomförda seminarierna på Bornholm, Gotland och Åland har utvecklat konkreta idéer för bemötande av nyanlända till nytta för såväl det lokala samhället på öarna som för de nyanlända.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
  • 19. Marquard, Maria
    et al.
    Tange, Nina
    Inklusion og voksenlæring: for aktiv deltagelse i samfund og arbejdsliv2018Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Denne publikation er en ressource til kompetenceudvikling af voksenundervisere og giver eksempler på voksenuddannelsesmetoder og samarbejdsmodeller, der hjælper voksne med at lære og arbejde. Den fremhæver perspektiver og foranstaltninger til politik og systemudvikling, som fremmer integration og deltagelse i samfundet. NVL har analyseret erfaringer fra både nationale og nordiske udviklingsprojekter for at give inspiration til voksenuddannelsesløsninger, som involverer voksne i læring, bidrager til beskæftigelse og øger aktiv deltagelse i civilsamfundet. NVL er åben for at samarbejde om at fortsætte og uddybe det vigtige arbejde, der gøres nu og i fremtiden.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (jpg)
    preview image
  • 20. Marquard, Maria
    et al.
    Tange, Nina
    Policy Brief: Inklusion og voksenlæring: for aktiv deltagelse i samfund og arbejdsliv2018Annet (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Policy brief til debatten om voksnes læring og inkludering samt videreudvikling af strukturer og praksis, som understøtter inkludering. 

    KERNEBUDSKABER

    - Arbejdet med inklusion og integration er udfordret af at overordnede politiske strukturer på området ikke er koordineret.

    - Der er bred enighed om, at realkompetencevurdering er et vigtigt redskab for inklusion og integration. Til trods for dette så er arbejdet udfordret af, at der på policy niveau bør udvikles tydelige systemer og redskaber til at beskrive og vurdere realkompetencer.

    - Professionalisering af RKVmedarbejdere er en vigtig del i forbedringen af RKV-strukturer.

    - Udvikling af organisationsformer gennem kompetenceudvikling for ledere støtter voksenundervisere og fremmer innovation.

    - Der er et generelt behov for at styrke tværsektorielt samarbejde indenfor inklusion og integration.

    - Disse udfordringer går på tværs af de nordiske lande og Nordisk ministerråd (NMR) kan støtte op ved fortsat at fremme systematisk erfaringsudbytte og igangsætte konkrete pilotprojekter.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (jpg)
    preview image
  • 21. Nordic Network for Adult, Learning
    Validation and the value of competences - Road Map 20182016Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    The aim of Road Map 2018 is to illustrate the validation process from mapping and assessment of prior competences all the way to how these results can benefit the individual and society. The report highlights the central aspects that must be covered to facilitate a functional and smooth validation system. The report is also available in Swedish and icelandic.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (jpg)
    preview image
  • 22. Nordisk Netværk for Voksnes, Læring
    Vejledning i validering2017Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Rapportens indhold er baseret på oplysninger, der er indsamlet gennem et kortlægningsskema, en SWOT-analyse og cases indhentet med en samlet indsats fra repræsentanterne i arbejdsgruppen. Definitioner og relevant litteratur indgår i diskussionerne. De vigtigste resultater af dette arbejde er identifikationen af de vigtigste udfordringer og anbefalinger vedrørende vejledning i validering i Norden. 

    Rapporten findes også på engelsk. 

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF in english
  • 23. Nordisk Netværk for Voksnes Læring, Nordisk Netværk for Voksnes Læring
    Samordning av vägledningen i de nordiska länderna2017Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Utredningen redogör för hur samordningen organiseras konkret och också för olika former av informellt samarbete mellan sektorerna. Nätverket bidrar till implementeringen av MR-U programmet «Kvalitet og relevans i uddannelse og forskning» genom att förmedla kunskaper om samordningen av vägledningen som en viktig led i livslångt lärande.  Rapporten beskrivs kortfattat samordningen av vägledningen och sätter fokus på de vuxnas möjligheter att utveckla sina karriärkompetenser och bidrar till att skapa meningsfulla övergångar på arbetsmarknaden och mellan utbildning och arbetsliv.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
  • 24. Nordiskt nätverk för vuxnas, lärande
    Validering och värdet av kompetenser: Färdplan 20182016Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Färdplan 2018 ger ett brett perspektiv på validering av reell kompetens, och dess syfte är att ge en bild av hur validering fungerar. Validering handlar inte bara om identifieringen och erkännandet av kompetenser, utan också om hur resultatet ska komma till nytta och gagn för individen och samhället. För detta ändamål krävs en stöttande infrastruktur, som, förutom att den främjar validering, också är av stor vikt för utbildningssektorn och för kompetensmatchning på arbetsmarknaden. 

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (jpg)
    preview image
  • 25. Nyman, Kjell
    Desk research: Reduktion af digitale kompetencekløfter og digital eksklusion i de nordiske lande: Digitaliseringsindsatser for voksne i Norden med sigte på ‘reaching the hard to reach’2021Rapport (Fagfellevurdert)
    Abstract [da]

    Rapporten ”Reduktion af digitale kompetencekløfter og digital eksklusion i de nordiske lande” giver en status på det politiske landskab og konkrete initiativer i Norden, der kan hjælpe med reduktion af digitale kløfter og digital eksklusion.

    Rapporten kortlægger, hvilke relevante nordiske policies der findes på digitaliseringsområdet, som direkte eller indirekte har betydning for arbejdet med digitale kløfter og digital eksklusion. Rapporten kortlægger:

    • Danmark
    • Finland
    • Island
    • Norge
    • Sverige
    • De selvstyrende områder (Grønland, Færøerne og Åland).

    40 initiativer, der arbejder for at mindske de digitale kløfter

    Den nye rapport er tænkt som en desk research og samler eksempler på uddannelsesinitiativer i de nordiske lande med henblik på at fremme den digitale inklusion i samfundet.

    I den kortlægning, der er gennemført, er der identificeret 40 initiativer. Indsatsernes karakter adskiller sig især med hensyn til primær målgruppe, og de kan derfor inddeles i følgende tre kategorier:

    • Indsatser, der henvender sig direkte til deltagerne
    • Indsatser, der henvender sig til vejledere og undervisende personale
    • Åbne digitale undervisningsressourcer (OER) og andre centrale ressourcer for undervisningsudbydere

    Målgruppen er voksne lærende med begrænsede muligheder for digital læring

    Rapporten fokuserer på voksne lærende, som af forskellige årsager kan være særligt frakoblet mulighederne for naturligt at indgå i digital læring.

    Rapporten fokuserer på de følgende målgrupper:

    • personer med funktionsnedsættelser
    • seniorer
    • medarbejdere med lav digital kompetence
    • personer, der kun har grundskoleuddannelse
    • flygtninge og andre indvandrer
    • arbejdsløseflygtninge og andre indvandrere
    • studerende indenfor voksenuddannelse
    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    cover
  • 26.
    Rasmussen, Mette Werner
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Samordning af vejledning i de nordiske lande: Status for Sverige og Færøerne 20212021Rapport (Fagfellevurdert)
    Abstract [da]

    NVL og det Nordiske netværk for vejledning arbejder med strategier for vejledning i de nordiske lande og med koordinering af vejledningstilbud på tværs af sektorer. Koordineringen af vejledningstilbud skaber sammenhæng mellem systemer og sektorer og er et vigtigt redskab inden for livslang vejledning.

    I 2017 udarbejdede det Nordiske netværk for vejledning i NVL en rapport med henblik på at kortlægge samarbejdet, koordineringen og samordningen af vejledningen i de enkelte lande og de selvstyrende områder i Norden.

    Denne opdateringsrapport følger op på rapporten fra 2017 og beskriver udviklingen af vejledningstilbud i Sverige og på Færøerne. I både Sverige og på Færøerne er der initiativer, som bidrager til et koordineret og samordnet vejledningssystem på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområdet og på tværs af unge- og voksenområdet.

    Næste opdateringsrapport omhandler Finland og Grønland og kommer i starten af 2022. Deref­ter er det Island og Danmark, som skal afslutte deres opdateringsrapport i efteråret 2022.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    cover
  • 27.
    Rasmussen, Mette Werner
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Samordning af vejledningen i de nordiske lande: Status på Danmark og Island 20232023Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    cover
  • 28.
    Rasmussen, Mette Werner
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Samordning af vejledningen i de nordiske lande: Status på Finland og Grønland 20222022Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Både i Finland og i Grønland er der foregået en hel del på samordningsområdet siden den oprindelige rapport udkom i 2017.

    Finland har gennemført flere reformer, som direkte eller indirekte knytter sig til samordning af vejledningen. Der er taget mange initiativer, som har forbedret samarbejdet mellem vejledningsaktørerne, men der er stadig behov for en del udviklingsarbejde for at få skabt en samordnet livslang vejledning, som er tilgængelig for alle. Den vigtigste foranstaltning er at implementere ”Strategien for livslang vejledning” og at gennem-føre det udviklingsarbejde, der skal ske med udgangspunkt i den.

    Grønland har, på baggrund af en evaluering af vejledningsindsatsen, arbejdet systematisk med udvikling af vejledningen og arbejder medudarbejdelsen af en vejledningsstrategi og en videre handlingsplan for vejledningen.

    I kraft af Center for National Vejledning har Grønland et godt fundament og gode muligheder for at skabe et samordnet vejledningssystem i og med at vejledningen har et nationalt kontor, der til en vis grad kan samordne på tværs af den vejledning, der eksisterer kommunalt i form af Majoriaq centrene.

    Begge lande ser ud til at have fokus på, at et fuldt samordnet system forudsætter, at der sker koordinering på tværs på flere niveauer, både lokalt, regionalt og nationalt. (Grønland fokuserer på lokalt og nationalt niveau, da landet ikke har et regionsniveau.) I de politiske oplæg, der kommer fra Finland er der fokus på den meget vigtige faktor, at samordning ikke kun er et spørgsmål om at samordne på politisk og administrativt niveau, men at samordning i høj grad skal finde sted i praksis blandt vejledere.

    Begge lande arbejder også strategisk medudvikling af vejledningen og samordningen. I den forbindelse er der også fokus på kvaliteten af vejledningen i form af vejlederes kompetencer og uddannelse.

    I Grønland er vejledningen af alle aldersgrupper samlet i det samme center. Det besidder et stort potentiale, fordi det berører en anden væsentlig samordningsakse, nemlig overgangen mellem ung og voksen. Unge og voksne hører ofte til i forskellige sektorer, i hhv. uddannelses og arbejdsmarkedssektoren, så også set i det perspektiv er Grønland nået et godt stykke vej i udviklingen af et samordnet vejledningssystem. Det gælder også det fælles nationale center, som kan koordinere på tværs af kommunerne og Majoriaq centrene og sætte relevante emner på dagsordenen med henblik på at iværksætte fælles udviklingsprojekter og kompetenceudvikling af vejlederne. En hæmsko for samordningen er, at centret ikke varetager ledelsen og har bemyndigelse over Majoriaq centrene. Den lokale og den centrale vejlednings-opgave, har hvert sit departement, som de refererer til. Centret refererer til Departementet for Uddannelse og Majoriaq refererer til kommunerne, som har resultatkontrakt med Departementet for Arbejdsmarked.

    I Finland har man nu formuleret en strategi for livslang vejledning som en langsigtet strategi. Den nyetablerede arbejdssektion for livslang vejledning (LIV) med repræsentation fra uddannelses-, arbejdslivs-, ungdoms- og socialsektorerne må betragtes som et stort skridt på vejen og repræsenterer en erkendelse af, at der er behov for et samordnet vejledningssystem. Der er taget stilling17til, at der, som et langsigtet mål, skal udvikles en helhedsstruktur for livslang vejledning. Indtil videre er Finland stadig præget af en siloopbygning, men forsøger at lappe på dette med forskellige initiativer på tværs. Det bliver spændende at se hvornår og hvordan visionen om et samordnet system for livslang vejledning i Finland bliver udformet.

    Der er stor risiko for, at begreberne samordning og koordinering bliver opfattet på mange forskellige måder og anvendes meget forskelligt. I forlængelse heraf kan der være en fare for, at samordning alene angribes og forstås på helt overordnet system niveau, og med helt bestemte mål for øje. Ligesom vejledning som udgangspunkt skal være neutral, skal samordning af vejledningen også være ”neutral” og foregå på egne præmisser, uden at blive spændt for helt bestemte politiske mål. Ifølge ELGPN forudsætter et fuldt samordnet vejledningssystem (niveau 3 i ELGPN’s taksonomi) bl.a. eksistensen af et uafhængigt sekretariat med selvstændige beføjelser og økonomi, der varetager samordningsopgaven. Et sådan uafhængigt sekretariat kan sikre, at der eksisterer fælles mål og en fælles forståelse af vejledning, opgaver og roller og hermed fælles definitioner og terminologi.

    Den sidste opdatering i rækken omkring samordningens status i Norden omhandler kommer i vinteren 2022/23 og omhandler Island og Danmark.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (png)
    image
  • 29. Sellberg, Pär
    Policiy brief: Validering af realkompetencer i Norden: – sammenhæng mellem mennesker og politik2019Annet (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Dette ’policy brief’ er udarbejdet af Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL) med henblik på at fremhævede resultater, der er opnået inden for validering i Norden, og samtidig pege på, hvilke yderligere tiltag der er nødvendige i arbejdet med at implementere Europarådets anbefalinger fra 2012. Anbefalingen er, at medlemslandene skal have et holistisk valideringssystem af høj kvalitet på plads i løbet af 2018.

    Den viden, der ligger til grund for dette policy brief, er indsamlet af NVL’s Ekspertnetværk for validering.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    preview image
  • 30.
    Sivertsen, Sveinung Sundfør
    et al.
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Nabben, Ragnhild
    Nordiska ministerrådet, Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL).
    Kartlegging av NVL-nettverkenes påvirkning på FNs bærekraftsmål og bidrag til Nordisk ministerråds Visjon 20302021Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    NVL har genomfört en kartläggning kring hållbarhet för att göra en utvärdering av hur NVL:s verksamhet beaktar FN:s olika hållbarhetsmål. Kartläggningen som NVL har genomfört under 2020 har hjälpt oss öka medvetenheten om hur hållbarhetsmålen aktivt kan förstärkas i det enskilda nätverket och i hela organisationen - både som arbetsform och i de projekt nätverken arbetar med. Vi har fått såväl nytt kunnande om hållbarhetsmålen som inspiration och utrymme för reflektion kring den egna verksamheten.

    Denna rapport presenterar NVL:s analys- och utvecklingsarbete med hållbarhetsmålen, och har som syfte att inspirera hela sektorn vuxnas lärande till ett mer systematiskt arbete med de globala målen och nordisk Vision 2030. Kartläggning och analysen gjordes med hjälp av Sustainability Assesment Tool som framarbetats av Chalmers vid Göteborgs Universitet och med stöd och vägledning från sociala företaget Framtenkt.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    preview image
  • 31. Sprogøe, Jonas
    et al.
    Vetterlain Hansen, Laila
    Vangdrup, Malene
    Marquard, Maria
    Voksenlærerens kompetencer og kompetenceudvikling2017Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [da]

    Denne rapport har som formål at supplere tidligere rapporters resultater og konklusioner med en kortlægning af voksenlærerens egne oplevede kompetencebehov. Samtidig skal rapporten belyse voksenlærerens indstilling til fælles, nordiske uddannelsesinitiativer indenfor voksnes læring for at give grundlag for anbefalinger til videre arbejde med kompetenceudvikling af nordiske voksenlærere. Rapporten er en sammenfatning af resultaterne af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2016 og foråret 2017. Rapporten findes også på engelsk. 

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
  • 32. Thomson, Ida
    Digitaliseringsresan – för och med de anställda2019Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Den digitala transformationen påverkar på ett genomgripande sätt vårt samhälle. Digitaliseringskompetens har kommit att bli en grundläggande kompetens i dagens arbetsliv och möjligheterna att använda digitala verktyg för effektiv kompetensutveckling är oändliga. På så sätt påverkar det digitala skiftet både arbetslivets kompetensbehov men också förutsättningar att erbjuda situationsanpassad kompetensutveckling.

    Nordiska expertnätverket Kompetensutveckling i och för arbetslivet bildades 2018 och sätter fokus på frågan - Hur bör och kan kompetensutveckling i ett arbetsliv i ständig förändring se ut för företag och anställda? Som ett led i sitt arbete lät nätverket arrangera ett seminarium med titeln Digitaliseringsresan – hur får vi med de anställda till vilket de bjöd in externa föreläsare från arbetslivet och utbildningsvärlden för att ge exempel på hur digitaliseringen påverkat deras kompetensutvecklingsinsatser.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    image
  • 33. Thomson, Ida
    Kompetensutvecklingi arbetslivet under Corona-pandemin2021Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Vilka lärdomar finns att dra kring de nordiska ländernas insatser på kompetensområden under pågående Corona-pandemi? Vilka har hindren och framgångsfaktorerna varit i respektive land i arbetet med att snabbt sjösätta relevanta kompetensutvecklingsinsatser? Genom NVL-nätverket Kompetensutveckling i och för arbetslivet har de nordiska länderna dragit många gemensamma lärdomar under Corona-pandemin.

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (jpg)
    preview image
  • 34. Thomson, Ida
    Motivation att lära hela arbetslivet2020Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (png)
    preview image
  • 35. Thomson, Ida
    Motivationatt lärahela arbetslivet2020Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (png)
    preview image
  • 36.
    Thomson, Ida
    Nordiska ministerrådet, NVL – Nordisk Netværk for Voksnes Læring.
    Return on Investment (ROI) av kompetensutvecklingför anställda2019Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    Vad motiverar arbetsgivare att investera i kompetensutveckling? Hur kan nyttan avatt satsa på kompetensutveckling mätasoch synliggöras i företag?Detta fokuserade Nordiska expertnätverket Kompetensutveckling i och för arbetslivet på under ett seminarium i Reykjavik i oktober 2019. Under seminariet som filmades delade olika föredragshållare med sig av sina erfarenheter av att investera i kompetensutveckling för sina medarbetare – och följa upp vad det gett. De visade på hur de lyckats synliggöra avkastningen på investeringar i kompetensutveckling och använda resultatet som motivationskraft för ett fortsatt löpande lärande. Seminariet kom att präglas av ett genomgående hållbarhetstema där medarbetarnas förmåga att utvecklas och utveckla arbetsplatsen visade sig spela en avgörande roll.

    Fulltekst (pdf)
    fulltext
    Download (jpg)
    preview image
  • 37. Thomson, Ida
    et al.
    Solsvik, Anne
    Competence development in working life: Recommendations and reflexionsfrom the social partners2020Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [en]

    The NVL network “Competence in and for working life” consists of representatives of the social partners (employee- and employer organisations) in Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden.

    The network has functioned as a platform for the exchange of experiences and knowledge, with different perspectives on the theme development of qualifications for employees. The ambition has been to highlight the different dimensions, which either weaken or strengthen the opportunities for learning in working life, and show examples of this.

    The results of this work during the years 2018-2020 is presented in this final report. The network presents its collected recommendations, which point out some prerequisites, considered by the members as important for the development of competence in working life.

    Fulltekst (pdf)
    Competence development in working life
  • 38. Thomson, Ida
    et al.
    Solsvik, Anne
    Kompetensutveckling i arbetslivet: Rekommendationer och reflektioner från arbetsmarknadens parter2020Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [sv]

    NVL-nettverket «Kompetanseutvikling i og for arbeidslivet» anbefaler en samlet kompetansepolitikk der partene i arbeidslivet bidrar i den langsiktige strategiutviklingen. Mulighetene for at ansatte skal takle omstilling og stå lengre i arbeid må styrkes og det er behov for bedre systemer for å definere arbeidslivets kompetansebehov.  

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
  • 39. Thomson, Ida
    et al.
    Solsvik, Anne
    Osaamisenkehittäminen työelämässä2020Rapport (Annet (populærvitenskap, debatt, mm))
    Abstract [fi]

    Osaamisen kehittäminen työelämässä

     

    Raporttiin on koottu verkoston osapuolten pohdinnat ja suositukset, joissa kuvaillaan niitä edellytyksiä, joiden osapuolet yhteisesti katsovat olevan tärkeitä työelämässä tarvittavaan osaamiseen liittyvän toimivan kehittämisjärjestelmän kannalta. Verkosto päätti työskentelynsä käynnissä olevan koronapandemian aikana kesällä 2020. Kriisi konkretisoi nopeasti monet näkökulmat, jotka liittyvät työelämässä ja sitä varten tarvittavan osaamisen kehittämiseen ja joiden parissa verkosto työskenteli kahden vuoden ajan. Kriisi osoitti monella tavalla tietoisen osaamispolitiikan merkityksen ja sen, että sekä yhteiskunnan, yritysten että yksilöiden on nopeasti mukautettava osaamisensa ympäröivän maailman muuttuviin vaatimuksiin.

    NVL:n verkosto ”Kompetens i och för arbetslivet”, koostuu työmarkkinaosapuolia (työntekijä- ja työnantajajärjestöjä) Tanskasta, Suomesta, Islannista, Norjasta ja Ruotsista. Raportti on saatavilla myös englannniksi.

     

    Fulltekst (pdf)
    Download free PDF
    Download (png)
    image
1 - 39 of 39
RefereraExporteraLink til resultatlisten
Permanent link
Referera
Referensformat
  • apa
  • ieee
  • modern-language-association-8th-edition
  • vancouver
  • Annet format
Fler format
Språk
  • de-DE
  • en-GB
  • en-US
  • fi-FI
  • nn-NO
  • nn-NB
  • sv-SE
  • Annet språk
Fler språk
Utmatningsformat
  • html
  • text
  • asciidoc
  • rtf