An expert workshop on sustainability certification of tourist destinations was held at the Swedish EPA (Naturvårdsverket) in Stockholm Tuesday the 11th of September 2012. The workshop in Stockholm built on a study, conducted in 2011 by Environice for the Nordic Council of Ministers. The aim was to explore and widen the recommendations from the earlier study with the target to create a professional and reliable foundation for further decision and policy making. The workshop was commissioned by the Nordic Council of Ministers’ group on small communities (Småsamfundsgruppen). This report includes a summary of the workshop’s group discussions, followed by revised recommendations for future work, based on the workshop results. The main conclusion of the workshop was that the Nordic countries should develop a common Nordic system for sustainability certification of tourist destinations.

Svanen och EU Ecolabel – Succéhistorier i nordiska småsamfund - Producenternas erfarenheter De nordiska länderna har ett framgångsrikt samarbete med det nordiska miljömärket Svanen, ett av de mest lyckade exemplen på miljömärkningar i hela världen (enligt en internationell studie, som utförts av Evironmental Resources Management i England 2008). EU Ecolabel hamnade på topp fyra i samma studie. I denna skrift presenteras 18 goda exempel (”succéhistorier”) från små företag som drivs i nordiska småsamhällen och fått sina varor eller tjänster miljömärkta med Svanen eller EU Ecolabel. Exemplen visar att miljömärkning är möjlig och lönsam, inte bara i storstäderna, utan också i småsamhällen.

Det finns ett antal olika miljö– eller hållbarhetscertifieringssystem för enskilda företag och produkter inom turistindustrin. Certifierade företag kan dock endast uppfylla en del av de förväntningar som morgondagens turister och framtida generationer kan antas ha till hållbarheten. För att ta steget vidare krävs det ett omfattande samarbete mellan industrin och det lokala samhället, så som kommunstyrelsen och befolkningen. Hela samhället måste delta för att uppnå målet om en så hållbar turism som möjligt. Trots detta finns det nästan inga system för hållbarhetscertifiering av hela samhällen eller turistdestinationer. I denna rapport presenteras en utredning av möjligheter och hinder kring hållbarhetscertifiering av turistdestinationer i en nordisk kontext, antingen enligt befintliga standarder eller enligt ett ev. nytt nordiskt system. Syftet med rapporten är att skapa ett bra underlag till nordiska myndigheter för beslut om ev. miljö- eller hållbarhetscertifiering av turistdestinationer. Rapporten utarbetades av konsultföretaget Environice på Island på uppdrag av Nordiska ministerrådets Småsamfundsgrupp, som är er undergrupp till ministerrådets arbetsgrupp för hållbar produktion och konsumtion (HKP-gruppen).

Dette projekt har med fokus på genanvendelse, til formål at gøre status for affaldshåndteringen på hhv. Bornholm, Færøerne, Åland og i Grønland. Disse småsamfund har en række særlige udfordringer med hensyn til affaldshåndtering, primært pga. lange transportafstande og relativt begrænsede affaldsmængder. EU har i december 2015 lanceret sin Cirkulære Økonomipakke , der overordnet set skal øge genanvendelsen i Europa og derigennem mindske miljøbelastning og forbrug af jomfruelige ressourcer. I rapporten vurderes affaldshåndteringen i de respektive småsamfund og man komme med forslag til forbedringer, som kan øge genanvendelsen af kommunalt affald i nordiska småsamfund.

I Nordisk regi er der for tiden fokus på både indsamling, genbrug og genanvendelse af fiskeredskaber. I småsamfundene Færøerne, Grønland og Island udgør netop fiskerisektoren en væsentlig del af det samlede erhverv. Og det relative forbrug af fiskeudstyr og generede plastaffald fra fiskeredskaber er derfor betydeligt. Småsamfundenes størrelse og infrastruktur giver en række logistiske, tekniske og økonomiske begrænsninger for genbrug og genanvendelse af plastaffald fra udtjente fiskeredskaber, som ikke gælder for resten af Norden.

Projektets formål er at identificere og udvikle løsninger til genbrug og genanvendelse af fiskeredskaber med fokus på genbrug eller genanvendelse af plast, samt at foreslå metoder og anbefalinger, der kan øge genbrug og genanvendelse af plast i fiskeredskaber i Færøerne, Grønland og Island.  Skal genbrug og genanvendelse af plastaffaldet i fiskeredskaber øges, vil det være nødvendigt at finde hensigtsmæssige måder at håndtere brugte fiskenet og andre plast fiskeredskaber, som passer til småsamfundenes vilkår. 

Hefur þú velt því fyrir þér hverju þú fleygir í ruslið? Og hvað heldur þú að úrgangurinn sé mikill á einu ári? Ef við gerum ráð fyrir því að við fleygjum um 2 kg í ruslafötuna daglega alla 365 daga ársins, getum við reiknað út að hver og einn fleygir u.þ.b. 730 kg í ruslið árlega. Þetta verður mikill úrgangur þegar við erum mörg, t.d. allir nemendur í einum bekk. Gætum við notað eitthvað af þessu aftur eða á annan hátt?

Í þessu hefti er að finna fjölda skemmtilegra verkefna sem fjalla um hvernig við getum komið í veg fyrir myndun úrgangs frá fatnaði, mat og rafeindatækjum.

Að draga úr myndun úrgangs er brýnt og aðsteðjandi viðfangsefni samfélaga á Norðurlöndum og um víða veröld. Aukin neysla fólks og lífsstíll þess veldur auknum úrgangi. Spár benda til þess að magn úrgangs á Norðurlöndum muni aukast um helming fyrir árið 2030. Þess vegna er hagkvæmt að auka almenna vitund um forvarnir í úrgangsmálum og efla fræðslu í skólum. Norræna ráðherranefndin og Smásamfélagshópur Norðurlandanna hefur þess vegna tekið frumkvæði að því að láta útbúa þennan bækling með hugmyndum sem veitt geta kennurum innblástur að áhugaverðum og viðeigandi verkefnum í skólastarfi.

Har du tänkt på vad du kastar i soporna? Hur mycket avfall tror du det blir under ett år? Om vi räknar med att en person slänger drygt 1,3 kilo i soporna varje dag under ett år, 365 dagar, blir det cirka 500 kilo avfall.  Tänk hur mycket det blir totalt när vi är många, till exempel en hel klass! Hade du kunnat använda något av det igen eller till något annat?

För att undvika skapa onödigt pappersavfall bör materialet inte skrivas ut eller printas.

Har du tänkt på vad du kastar i soporna? Hur mycket avfall tror du det blir under ett år? Om vi räknar med att en person slänger drygt 1,3 kilo i soporna varje dag under ett år, 365 dagar, blir det cirka 500 kilo avfall.  Tänk hur mycket det blir totalt när vi är många, till exempel en hel klass! Hade du kunnat använda något av det igen eller till något annat?

För att undvika skapa onödigt pappersavfall bör materialet inte skrivas ut eller printas.

Avfall är ett angeläget och aktuellt samhällsproblem både i de nordiska länderna och globalt. Först och främst eftersom vår ökande konsumtion och livsstil ger större mängder avfall. Prognoser pekar på att vi i Norden kommer ha dubbelt så mycket avfall 2030 som vi har i dag om vi inte förändrar våra produktions- och konsumtionsmönster. Därför är det viktigt att få mer fokus på hur vi kan öka medvetenheten om avfallsförebyggande och handlingsmöjligheter generellt, även t.ex. i vår skolundervisning.

Nordiska arbetsgruppen för hållbar konsumtion och produktion (HKP) har genom undergruppen för småsamfund och i samarbete med Nordiska avfallsgruppen (NAG) tagit initiativ till att utarbeta denna idékatalog med inspiration och förslag till intressanta och relevanta lektionsplaneringar.

För att undvika skapa onödigt pappersavfall bör materialet inte skrivas ut eller printas.

Avfall är ett angeläget och aktuellt samhällsproblem både i de nordiska länderna och globalt. Först och främst eftersom vår ökande konsumtion och livsstil ger större mängder avfall. Prognoser pekar på att vi i Norden kommer ha dubbelt så mycket avfall 2030 som vi har i dag om vi inte förändrar våra produktions- och konsumtionsmönster. Därför är det viktigt att få mer fokus på hur vi kan öka medvetenheten om avfallsförebyggande och handlingsmöjligheter generellt, även t.ex. i vår skolundervisning.

Nordiska arbetsgruppen för hållbar konsumtion och produktion (HKP) har genom undergruppen för småsamfund och i samarbete med Nordiska avfallsgruppen (NAG) tagit initiativ till att utarbeta denna idékatalog med inspiration och förslag till intressanta och relevanta lektionsplaneringar.

För att undvika skapa onödigt pappersavfall bör materialet inte skrivas ut eller printas.

Har du tenkt over hva du kaster i søppelkassa? Hvor mye avfall tror du det blir i løpet av et år? Hvis vi regner med at vi kaster ca. 2 kg søppel i søppelkassa hver dag og det er 365 dager i ett år, kan vi regne ut at 1 person kaster ca. 730 kg avfall i året. Det blir mye avfall til sammen når vi er mange, for eksempel når vi er en hel klasse. Kan noe av det brukes om igjen eller bli til noe annet?

I dette heftet finner du mange spennende aktiviteter som handler om hvordan vi kan sørge for at det blir minst mulig avfall av klær, mat og elektronikk.

Avfall er et aktuelt samfunnsproblem både i de nordiske landene og globalt. Først og fremst fordi det stigende forbruket vårt og livsstilen vår gir større avfallsmengder. Prognoser peker på at vi kommer til å få dobbelt så mye avfall i 2030 som vi har i dag i Norden. Derfor er det relevant å fokusere mer på hvordan vi kan øke bevisstheten om avfallsforebygging og handlingsmuligheter generelt, også f.eks. i undervisningen i skolen.

Nordisk Ministerråd og Småsamfundsgruppen har på bakgrunn av dette tatt initiativ til å utarbeide av dette idéheftet med inspirasjon og forslag til interessante og relevante undervisningsopplegg.

Jätteet ovat näkyvä ja ajankohtainen yhteiskunnallinen ongelma sekä Pohjoismaissa että muualla maailmassa. Tämä johtuu pääasiassa siitä, että kulutus kasvaa ja elämäntapamme tuottaa paljon jätettä. Ennusteiden mukaan jätteen määrä Pohjoismaissa on kaksi kertaa suurempi vuonna 2030 kuin nyt. Sen vuoksi on tärkeää kiinnittää enemmän huomiota tietoisuuden lisäämiseen jätteen synnyn ehkäisystä ja yleensäkin toimintamahdollisuuksista. Tämä koskee myös kouluopetusta. Sen vuoksi Pohjoismaiden ministerineuvosto ja pienyhdyskuntien ryhmä ovat tehneet aloitteen tämän ideavihkosen laatimiseksi. Vihkonen sisältää ajatuksia ja ehdotuksia, joita voi hyödyntää opetuksessa.

Oletko ajatellut, mitä kaikkea heität roskiin? Tiedätkö, kuinka paljon jätettä kertyy vuoden aikana?Jos heitämme jätettä roskiin noin 1,5 kiloa päivässä, ja vuodessa on 365 päivää, voidaan laskea, että yksi henkilö tuottaa hieman alle 550 kiloa jätettä vuodessa. Siitä kertyy paljon jätettä varsinkin silloin, kun meitä on paljon, kuten kokonainen koululuokka.

Olisiko osa jätteeksi päätyneistä tavaroista tai materiaalista voitu käyttää uudelleen tai johonkin muuhun tarkoitukseen? Tässä vihkossa on paljon mielenkiintoisia tehtäviä, jotka käsittelevät vaatteista, ruoasta ja elektroniikasta syntyvän jätteen vähentämistä.

Burturkast er ein átrokandi og áleikandi samfelagstrupulleiki, bæði í Føroyum, Norðurlondum og í alheims samanhangi. Fyrst og fremst av tí at okkara vaksandi brúksmentan og lívsstílur elva til størri nøgdir av ruski. Forsagnir siga, at vit í Norðurlondum fara at hava tvær ferðir so nógv av ruski í 2030 sum í dag. Tí er umráðandi at hava serligt atlit at, hvussu vit kunnu gerast meiri tilvitað um at fyribyrgja burturkasti, og um, hvat vit kunnu gera, eisini í okkara undirvísing í skúlunum.

Norðurlendska Ráðharraráðið og Smásamfelagabólkurin hava við hesum í huga tikið stig til at gera hesa hugskotaskrá við íblástri og uppskotum til áhugaverda og viðkomandi undirvísing.

Hevur tú hugsað um, hvat tú blakar í ruskspannina? Og hvussu nógv burturkast heldur tú, at tað verður til eftir einum ári?Um vit rokna við, at vit tveita umleið 2 kg í ruskspannina um dagin, og 365 dagar eru í einum ári, kunnu vit rokna út, at eitt fólk elvir til umleið 500 kg av burturkasti um árið. Tað verður til nógv burturkast samanlagt, um vit eru nógv fólk, t.d. ein heilur skúlaflokkur.Kundi okkurt av tí verið brúkt umaftur, ella kanska til okkurt annað?Í hesum hefti eru mong spennandi verkevni, ið snúgva seg um, hvussu vit kunnu minka um burturkastið frá klæðum, mati og elektronikki.

Har du tænkt over hvad du smider i skraldespanden?Hvor meget affald tror du, det bliver til i løbet af et år? Hvis vi regner med, at vi smider ca. 2 kg affald i skraldespanden hver dag, og der er 365 dage i et år, kan vi regne ud, at en person smider ca. 730 kg affald ud om året. Når vi er mange, f.eks. en hel klasse, bliver det til meget affald i alt. Kan noget af det bruges igen, eller bliver det omdannet til noget andet? I dette hæfte finder du mange spændende aktiviteter, som handler om, hvordan vi kan sørge for, at der kommer mindst muligt affald fra tøj, mad og elektronik.

Både i de nordiske lande og globalt er affald et aktuelt samfundsproblem. Først og fremmest fordi vores stigende forbrug og vores livsstil fører til stigende affaldsmængder. Prognoser peger på, at vi i Norden kommer til at have dobbelt så meget affald i 2030, som vi har i dag. Derfor er det relevant at fokusere mere på, hvordan vi kan øge bevidstheden om forebyggelse af affald og handlemuligheder generelt, f.eks. gennem undervisning i skolen. Nordisk Ministerråd og Småsamfundsgruppen har på baggrund af dette taget initiativ til at udarbejde et idehæfte med inspiration og forslag til interessante og relevante lektionsplaner.

In a previous report published by the Nordic Council (2013) “Svanen i småsamfund - Hur kan man stödja utvecklingen?” recommendations are made for national authorities to initiate information campaigns on environmental issues, green procurement and ecolabelling. This lead to the start of a project called Roadshow Svanen, which was commissioned by the Nordic Council of Ministers’ working group for small communities (called Småsamfundsgruppen), which is a subset of the council’s working group on sustainable consumption and production (called HKP gruppen). The Roadshow project, which commenced late 2014, focused on enhancing knowledge and visibility of the Nordic Ecolabel Swan in the three Nordic autonomous regions; The Åland Islands, Faroe Islands and Greenland with meetings in each of the tree countries on the subject of ecolabelling and green procurement.

Denna handbok riktar sig till natur-, miljö- och hållbarhetsföreningar runt om i Norden och är skriven av Ålands Natur & Miljö r.f. Handboken beskriver projektet "Gräsrotsengagemang som pådrivande kraft" och ger exempel på hur man kan engagera individer i frågor kring hållbarhet på lokal och global nivå. Projektet och handboken är finansierade av Nordiska Ministerrådets arbetsgrupp för hållbar konsumtion och produktion samt initierat av undergruppen Småsamfundsgruppen. Syftet med projektet är att förbättra och förenkla det nordiska miljöarbetet på gräsrotsnivå.

Nordisk Ministerråds Småsamfundsgruppe har igangsat et for-projekt vedrørende implementering af IMOs aftaler om luftemissioner fra skibe - MARPOL Annex VI. Projektrapporten er baseret på indmelding af regulatorisk status på området for svovl, nitrogenoxider og ozonnedbrydende stoffer fra Island, Færøerne og Grønland, samt indsamling af information om erfaringer fra andre lande og organisationer. Der er endnu kun begrænsede erfaringer til rådighed fra andre småsamfund med denne komplicerede regulering. Der er peget på en række punkter med udfordringer, som netop småsamfund er stillet overfor, og hvor der er mulighed for assistance i form af risikoværktøjer og erfaring i det nordiske område. For-projektet er gennemført i januar-marts 2017.

I juni 2016 afholdte Nordisk Ministerråds Småsamfundsgruppe under arbeidsgruppen för baerdedyktig konsumtion og produktion en workshop om implementering af IMOs ballastvandskonvention i nordiske småsamfund. Workshoppen fandt sted i København, og blev arrangeret i samarbejde med LITEHAUZ.

Denne rapport er et samlet workshop- og projektdokument som indeholder information om selve workshoppens program og indhold, præsentationer, korte referater af workshopdeltagernes gruppearbejde og opsummeringer med fokus på de forvaltningsmæssige udfordringer og løsninger, som workshoppen er nået frem til.

Småsamfundsgruppen är den grupp i Nordiska Ministerrådets regi som arbetar med miljö- och hållbarhetsfrågor med en särskild relevans för småsamfund i Norden. Gruppens nuvarande mandat löper ut i slutet av år 2008. För att skapa en bas för beslut om gruppens framtida arbete inbjöd gruppen till en intern workshop i Hafnarfjordur på Island den 25-26 oktober 2007. Syftet var att gå igenom och diskutera gruppens arbete under de sista åren och utarbeta rekommendationer och förslag för det framtida arbetet, härunder också förslag till den pågående revidering av Det Nordiska Miljöhandlingsprogrammet och Den Nordiska strategin för hållbar utveckling (BU-strategin). Deltagare i workshopen kom från de områden som varit mest aktiva i gruppens arbete, d.v.s. Island, Färöarna, Åland och Nord-Norge. Även Nordkalottrådet var representerat. Denna rapport innehåller ett underlag för workshopen i Hafnarfjordur, samt en sammanfattning av workshopens resultat.

Det offentlige er storforbruger af varer og tjenester og har derfor afgørende betydning for at mindske miljøpåvirkninger, og gøre markedet mere bæredygtigt. Flere nordiske lande har i en årrække arbejdet med at sætte i gang grønne offentlige indkøb. I små samfund er man ikke kommet så langt, men kan drage nytte af erfaringerne fra andre institutioner. Denne folder er tænk til dig, som er leder eller indkøber i en offentlig institution og er især rettet mod små institutioner i små samfund. Her finder du nogle gode råd om hvordan man på en enkel måde kan iværksætte grønne offentlige indkøb.

Tässä esitteessä annetaan hyviä esimerkkejä ympäristönäkökohtien huomioon ottamisesta Pohjoismaiden julkisissa hankinnoissa. Toivottavasti ne innostavat ja kannustavat yhä useampia päättäjiä ja hankintayksiköitä jatkamaan ympäristövaatimusten asettamista.

Tämä raportti esittelee 18 hyvää esimerkkiä – menestystarinaa – pienyrityksistä, jotka toimivat pienyhdyskunnissa eri puolilla Pohjoismaita ja jotka ovat saaneet tuotteilleen tai palveluilleen Joutsenmerkin tai EU-ympäristömerkin. Esimerkit osoittavat, että ympäristömerkintä on mahdollinen ja myös kannattava ei pelkästään suurkaupungeissa vaan myös pienyhdyskunnissa. Useimmat haastatelluista uskoivat ympäristömerkinnän merkityksen kasvavan entisestään. Syynä tähän on ympäristön tilan muuttuminen yhä kriittisemmäksi ja kansalaisten ympäristötietoisuuden lisääntyminen. Ympäristömerkinnän kustannuksia pidettiin useimmiten kohtuullisina myös pienyritysten kannalta, koska ympäristötyö tuo usein säästöjä ja merkintä helpottaa markkinointia. Ympäristömerkinnän katsotaan olevan yksi kilpailutekijä. Raportin tilaaja on Pohjoismaiden ministerineuvoston pienyhdyskuntien ryhmä, joka on ministerineuvoston kestävän kulutuksen ja tuotannon työryhmän alaryhmä. Pienyhdyskuntien ryhmä toivoo, että raportti tarjoaa innoitusta pienyrityksille kaikkialla Pohjoismaissa, ei pelkästään pienyhdyskunnissa.

Denne brosjyren presenterer noen gode eksempler påmiljøbevisste innkjøp i Norden. Forhåpentligvis kan destøtte og inspirere flere beslutningstakere og innkjøperetil å fortsette å stille miljøkrav.

I denne brochure præsenteres nogle gode eksempler pågrønne indkøb i Norden. Forhåbentlig kan de inspirere ogstøtte flere beslutningstagere og indkøbere til at fortsættemed at stille miljøkrav.

Content

• The importance of being sustainable
• Towards a green economy
• Nordic SCP co-operation
• Cleaner technologies and innovations
• How can government support clean technologies?
• Resource efficiency in eco-design
• BAT – Best Available Techniques
• Green public procurement
• Promoting green technology by public demand
• Nordic push for EU green procurement criteria
• LCC – as easy as ABC?
• Environmental information and sustainable lifestyles
• Nordic Ecolabel – flying high
• Retailers facilitating green demand
• Sustainable lifestyles – lessons from successful projects
• SCP in small communities
• References

Hösten 2012 publicerade Nordiska ministerrådet ett häfte med 18 goda exempel (”succéhistorier”) på miljömärkning av varor eller tjänster från små företag i mindre samhällen i Norden. Dessa exempel visar att miljömärkning inte bara är möjlig utan också lönsam, inte bara i storstäderna utan också i mindre samhällen. Denna rapport bygger vidare på ”succéhistorierna” och innebär en närmare och mer detaljerad undersökning av vilka styrmedel som skulle kunna användas för att göra Svanen mer tillgänglig/aktuell för producenter av varor och tjänster i mindre samhällen i Norden. Undersökningen har gjorts av Environice på Island på uppdrag av Nordiska ministerrådets Småsamfundsgrupp, en undergrupp till arbetsgruppen för hållbar konsumtion och produktion.

De nordiske landene har et framgangsrikt samarbeid med det nordiske miljømerket Svanen, ett av de mest vellykkede eksemplene på miljømerking i hele verden (ifølge en internasjonal studie som ble utført av Evironmental Resources Management i England i 2008). EU Ecolabel havnet blant de fire beste i samme studie. I denne rapporten presenteres 18 gode eksempler (”suksesshistorier”) fra små foretak innen Norden, som har fått sine varer eller tjenester miljømerket med Svanen eller EU Ecolabel. Eksemplene viser at miljømerking er mulig og lønnsomt - ikke bare i storbyene, men også i mindre tettsteder og spredetbygde strøk.

Norðurlond hava eitt fruktagott samstarv við norðurlendska umhvørvismerkið Svanan, sum er eitt tað besta umhvørvismerki í heiminum (sambært altjóða kanning, sum Environmental Resources Management í Onglandi gjørdi í 2008). EU Ecolabel var millum fýra tey bestu í somu kanning. Í hesi frágreiðing eru 18 “sólskinssøgur” um smáar fyritøkur, ið hava sítt virksemi í minni samfeløgum í Norðurlondum, har tær framleiða vørur ella tænastur, ið eru umhvørvismerktar við Svananum ella við EU-Ecolabel. Søgurnar vísa, at tað væl ber til hjá smáum fyritøkum at fáa Svanan ella EU Ecolabel og at umhvørvismerking eisini kann vera lønandi í smáum samfeløgum.

Samstarf Norðurlandanna um norræna umhverfismerkið Svaninn hefur skilað miklum árangri og er Svanurinn nú eitt öflugasta umhverfismerkið í heiminum (samkvæmt alþjóðlegri könnun sem breska fyrirtækið Environmental Resources Management gerði árið 2008). Umhverfismerki Evrópusambandsins var einnig meðal fjögurra efstu merkjanna í sömu könnun.Í þessu hefti eru kynnt 18 góð dæmi um árangur lítilla fyrirtækja í litlum samfélögum á Norðurlöndunum, sem fengið hafa Svaninn eða Umhverfismerki ESB á vörur sínar eða þjónustu. Þessi dæmi sýna að umhverfismerking er ekki bara möguleg, heldur einnig ábatasöm, ekki bara í stórborgum, heldur einnig í litlum samfélögum. Samantektin var unnin fyrir Smásamfélagahóp Norrænu ráðherranefndarinnar, en hópurinn er undirnefnd vinnuhóps ráðherranefndarinnar um sjálfbæra framleiðslu og neyslu (HKP-hópsins).